- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
102

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japan og Korea

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102

Japan og Korea

sindede imod Japan, ikke vovede at lade det komme til aabent
Brud, fralagde sig Ansvaret for Eks-Regentens Handlinger og
afsluttede en ny Traktat med Japan, hvorefter en Del af de ledende
Mænd i Korea besøgte Tokio for at sætte sig ind i japanske
Forhold og forberede „Koreas Indtræden i Nationernes Række under
Japans Ægide".

Det næste Aar 1883 saa’ England, Amerika og Frankrig
afslutte Handels- og Venskabs-Traktater med Korea, følgende ganske
de samme Linier, som Japan havde valgt. 1884 fulgte Rusland efter,
og de fleste europæiske Nationer, sidst Danmark, har nu
Traktatforbindelse med Landet, hvis Konge for nogle Aar siden udnævnte
sig selv til Kejser — en for Resten ganske unødvendig Illustration
af det opera-comique-Postyr, som under Benævnelsen „Paladset"
og „Hoffet" drives i nogle faldefærdige Træbarakker i Seoul.

Under Frankrigs Overfald paa Kina i 1884 benyttede den
japanske Gesandt i Seoul, Takezoye, Lejligheden til at fortrænge
Kineserne og faa den svage Konge fuldstændig under sin
Indflydelse. Hans koreanske og japanske Hjælpere organiserede et
frisk coup d’état i Seoul imod Kineserne, hvorpaa Yüan resolut
angreb den japanske Legation og for anden Gang tvang dennes
Indvaanere til at flygte fra Seoul til Kysten. Heller ikke denne
Gang ønskede den japanske Regering at lade det komme til Krig.
Grev Inoye blev atter sendt til Korea med en betydelig Styrke,
og en ny Traktat blev sluttet i Seoul, der paa alle Punkter gjorde
Indrømmelser til Japans Fordringer. Herefter og indtil 1894, gik
Tingene deres skæve Gang i Seoul uden andre nævneværdige
Begivenheder, end at Li-Hung-Chang i 1886 sendte Tyskeren
vonMöllen-dorff til Korea som „udenlandsk Raadgiver" hos Kongen, en
Stilling, som M., der manglede de nødvendige Betingelser for at svømme
i de oprørte koreanske Vande, hurtig maatte opgive, og at
Rusland i 1888 afsluttede en ny kommerciel Konvention med Korea,
som aabnede Koreas Landgrænser for russisk Handel imod en
betydelig lavere Told end over Søgrænsen, hvor Tolden blev
varetaget af „The Maritime Gustoms", som i Kina, og under Ledelse
af europæiske Told-Embedsmænd, i Spidsen for hvilke først stod
v. Möllendorff og senere en Englænder Mc Leavy-Brown, tidligere
i det kinesiske Toldvæsens Tjeneste, der endnu beklæder Stillingen
som koreansk „General-Told-Inspektør".

Ogsaa her er det interessant at bemærke, at en Dansk, F.
Oiesen, i en Aarrække beklædte Posten som Told-Direktør i Koreas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free