- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
106

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japan og Korea

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

Japan og Korea

fortrængt engelske og amerikanske Artikler, og i Korea er saa at
sige hele den udenlandske Handel i Hænderne paa de driftige
Japanere. Hertil kommer, at Korea danner et udmærket Afløb
for Japans overflødige og stadig tiltagende Befolkning, baade paa
Grund af sin Nærhed, sit sunde, tempererede Klima, der byder
den japanske Udvandrer omtrent de samme klimatiske Forhold
som i hans eget Land, og de store Landstrækninger, der ligger
unyttede og uopdyrkede hen, kun ventende paa lidt Kapital og
lidt Arbejde for at kunne ernære den tredobbelte Befolkning af,
hvad der nu findes. Japans Indbyggerantal er fra 1872—1902
steget fra 33 til 46 Millioner og stiger i de senere Aar aldeles
regelmæssigt med en halv Million om Aaret, saa det er let at
forudse, at den Tid ikke er fjern, da der ikke længer vil være
Plads i Landet til Befolkningens Overtal.

Endelig kommer hertil den Omstændighed, at efterhaanden
som Japan i de sidste tre Decennier er blevet forvandlet fra et
agerdyrkende til et industridrivende Land, er dets egen Produktion
af Næringsstoffer ikke længer tilstrækkelig til at føde den stigende
Befolkning, og Korea er mer og mer bleven den Mark, hvorfra
Japan henter sin Ris, sit Korn og sine Grøntsager, medens det i
de senere Aar stærkt udviklede Fiskeri paa Koreas Kyster, der
ogsaa drives af Japanere, forsyner for en stor Del Moderlandet
med Fisk, den fattigere Befolknings Hovedfødemiddel.

Japan er altsaa ved en Kæde af historiske, politiske og
økonomiske Interesser nøje knyttet til Korea. Tre Gange har Japan
med væbnet Haand erobret Halvøen og vædet dennes Jord med
japansk Blod. Gennem et mangeaarigt energisk og ihærdigt
Arbejde har Japanerne erhvervet sig finansiel og kommerciel Kontrol
over Korea, og deres overvejende Indflydelse paa disse Felter er
traktatmæssigt anerkendt saavel i Nissi-Rosen-Traktaten, som i
den i Fjor afsluttede engelsk-japanske Alliance-Overenskomst.
Japan paa sin Side har ikke vist noget Tegn til at ville krænke
Koreas politiske Uafhængighed, men dets Politik har ganske
nødvendigt sammenfattet sig i enten et uafhængigt eller et
japansk Korea. Helst dette første, men i Nødstilfælde det sidste,
fremfor at Halvøen skulde falde i Hænderne paa en anden
Stormagt, hvorved ikke alene hele den Bygning, som Japan med saa
stor Bekostning af Liv, Arbejde og Penge har opført, skulde styrte
sammen, men selve Japans egen fremtidige Eksistens trues.
Strategisk vilde en fjendtlig maritim Magt, som besad den sydlige Del

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free