Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: En Stump Selvbiografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN STUMP SELVBIOGRAFI
eg var 3 Aar gammel, da jeg første Gang forelskede
mig i et Vers.
Det var ikke blot den Stemme, der sagde den
lille Salme for mig, ikke blot det Ansigt jeg saa
bøjet over mig; det var selve Taktbølgen og
Lydsuset, der vuggede mit Sind i Hvile:
Sov sødelig, sov blødelig,
luk dine Øjne til.
Og i anden Strofe steg af alt det blidt vuggende Linjen:
Han og for dig er død —
mørk og stejl, gaadefuldt forfærdende, men tillige med en vis
sorgfuld Tillid. Allerede som 8aars Dreng har jeg længtes tilbage
til det; de samme Ting sagt uden Rytme, Rim og Stavrim vilde
ikke have virket nær saa stærkt. Nu lærte jeg snart de to smaa
Strofer udenad, men det nyttede ikke jeg „tænkte" dem, jeg maatte
sige dem højt for mig selv eller helst have dem sagt for mig. Saa
var det hver Gang samme Fortryllelse.
Længe før jeg lærte Bogstaverne har saaledes Vers virket paa
mig netop som Vers.
5 Aar gammel kunde jeg læse. Et Par Aar efter havde jeg
læst Grimms Æventyr. Saxo, Grundtvigs Kæmpeviser,
Oehlenschlägers Udvalgte lyriske og dramatiske Digte, en stor Del af
Halvfjerdsernes Digtning, særlig Drachmann, ja endog Ibsens Brand
og Per Gynt, som optog og fortumlede mig.
Jfr. Januarhæftet Side 27: Indledningsbemærkningerne til K. Larsens Artikel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
