Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: En Stump Selvbiografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
En Stump Selvbiografi 138
sysselsk Landskab af en ung Akademielev, jeg havde truffet paa
Fodtur deroppe. Bladene enten ikke omtalte Bogen, eller sagde
som Social-Demokraten, at det var noget fuldkommen uoprindeligt
og talentløst Juks, eller, hvad der var værre endnu, smaaroste
den overlegent.
Kammeraterne klappede mig paa Skulderen. Jeg rystede dem
af mig, og saa selv paa Tingene. Trykningen gav Overblik over
Fortrin og Fejl; særlig de sidste viste sig saa rart tydeligt. Det
kommer nok, tænkte jeg.
Foreløbig satte jeg Kraft paa Læsningen for gennem Eksamen
at sikre min Uafhængighed. Jeg studerede flittigt og hjalp selv
til mit Underhold ved en Snes Timers ugentlig Undervisning paa
en Skole; 50 Øre Timen og 100 Stile i Tilgift. Om Natten strejfede
jeg rundt paa Gader og Veje og blev snart fortrolig med
København og dens Omegn som før med Thy og Vendsyssel. Naar jeg
kom hjem, skrev jeg Vers; tit vaagnede jeg op om Natten med
nyudsprungne Strofer og sad i bar Skjorte og satte dem i Blæk.
Men det var en haard Overgang fra de vendelbo Kødgryder
til Foreningens 40 Øres „Diner", som jeg endda ikke sjælden
ofrede for en Blomst i Knaphullet. Jeg fik for lidt Mad og for
lidt Søvn; i Foraaret 96 begyndte jeg at spytte Blod. Den Læge
jeg henvendte mig til, sagde at det betød ingen Ting; jeg skulde
bare være forsigtig.
Forsigtig? Naar det ingenting betød! I Sommerferien fik jeg
Lyst til at låve en ny Vejviser for Møns Klint. En varm Dag
travede jeg med Kortet i Haanden Skoven rundt, Klinten op og
Klinten ned, fra 6 Morgen til 12 Nat; 16 Timers Gang, 2 Timers
Hvile. Næste Dag 6 Timer i Sand og Sol; saa uden Mad, i
tommetykt Støv og 24° Hede de 28A Mil til Rødkilde; om Aftenen
paa Bal. Der styrtede jeg i Dansen, kom paa Benene og gik
næste Dag 2 Mil hjem.
Saa var jeg færdig. Jeg spyttede meget Blod, maatte til
Sengs og blev liggende i to Aar. Da jeg havde ligget i 3 Uger,
var kommet op en Dag og havde faaet et nyt Anfald,
indrømmede Lægen paa mit indtrængende Spørgsmaal, at det var
Tuberkler, og Sandsynlighed for at jeg kunde leve en Maanedstid
endnu.
Jeg havde sagt mig det selv; nu vidste jeg det. Men var
Tiden kort, saa var det bedst at bruge den. En Ven opfandt et
fortrinligt Skrivebrædt til mig; naar jeg hverken kunde bruge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
