Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: En Stump Selvbiografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Stump Selvbiografi
139
højre eller venstre Haand, dikterede jeg min lille Søster. Arbejdet
holdt mig i Live. Den Maaned gik, den næste gik, og jeg laa der
endnu. Op og ned, mer Blod og mindre Blod; den ene Lunge
væk, den anden angreben; der standsede det,
Jeg blev ikke rask nok til at staa op, men skrive kunde jeg.
Og jeg skrev. Et stort fortællende Digt om Olaf den hellige;
brændt. Et med Skildring af dansk Købstadsliv; brændt. Et
fra den grønne Skov; deraf skaanet tre Stumper, senere trykt i
.Dansk Tunge*. Et Skuespil: ligger i min Skuffe og venter paa
at blive til noget. Det meste af „Tre Strænge", Fortællingen
»Paa Højskole*, Digtet „Bjovulv" og det meste af „Dansk Tunge".
Altsammen i Løbet af de to Sygdomsaar, sengeliggende. To
Aar tidligere havde jeg tænkt ved mig selv: der er Guld i mig,
men det sidder haardt fast. Der skal en tung Hammer til at
hugge det løs, og et hedt Baal til at smelte Ertsen fra. Nu var
Hammeren og Baalet der; jeg blev haardt slaaet og hedt brændt
Det blev ikke meget Guld, der kom ud af det; lidt kom der dog.
Jeg lærte at forstaa Vølund-Sagnet.
Venner skrev rent for mig. En gik med „Tre Strænge* til
Valdemar Vedel, som, uden at kende mig, gennemsaa
Haandskriftet kritisk, indtil de mindste Enkeltheder. En anden til
Bankdirektør Heide, som, uden at kende mig, overfor det
nordiske Forlag paatog sig økonomisk Ansvar for Udgivelsen. Bogen
udkom, blev ikke solgt synderligt, men fik en god Modtagelse
i Pressen, og en udmærket af enkelte kyndige. Efter Ernst
v. d. Reckes Opfordring søgte det jeg Ankerske Legat og fik
det. Han og Professor P. Hansen var den Gang Uddelere.
Hensynet til min Sygdom var uden Tvivl medbestemmende; jeg
gik forud for ældre og værdigere Ansøgere. Nu kunde jeg paa
et udenlandsk Kursted komme under de for Helbredelse
nødvendige Vilkaar.
Paa Nordrach Sanatorium i Schwarzwald aad jeg, og
brækkede mig, trak frisk Luft og sov i fem Maaneder; saa var jeg
rask. Ved Juletid havde jeg akkurat Penge til Hjemrejsen. Men
jeg gik Syd paa til Luzern, og ved Nytaar, en uforglemmelig
Maaneskinsnat, rejste jeg ned langs Vierwaldstådtersøen, op
gennem Alperne, gennem Sankt Gotthårdt ud til Airolo, ned til
Lugano. Der sagde Billetten stop; med mine sidste 55 Centimer
i Lommen stod jeg Kl. 6 Morgen og saa Taagen lette over den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
