Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: En Stump Selvbiografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
En Stump Selvbiografi 140
fremmede Stad og Søen nede i Daldybet. Saa kom jeg dog Syd
for Alperne.
Jeg tog ind paa et Hotel og skrev til Ernst Bojesen om
Forskud til at rejse hjem for. Han sendte det omgaaende med
Tilføjelse at han fandt det var for tidligt at rejse hjem; jeg skulde
først se at komme rigtigt til Kræfter; det samme syntes v. d.
Recke. Dagen efter Brev fra Recke: Ministeriet, Gehejmeraad
Liebe og Bankdirektør Heide gav mig hver 300 Kr. til at fortsætte
Rejsen og blive helt rask.
Jeg jublede. 10 lykkelige Dage blev jeg i Lugano. Saa
spaserede jeg en Dag omkring paa Taget af Domkirken i Milano;
Dagen efter stod jeg i Klipperne ved Middelhavet — og inden
Aften var jeg indespærret med en barmhjertig Søster i Nervi,
mistænkt for Kopper. Det blev ikke til Kopper, men Udslet var
det, en Blodforgiftning ved noget jeg havde spist, mente Lægen.
I 14 Dage saa og hørte jeg kun Havet fra mit Cellevindu, og
hver Dag smurte Søsteren mig sort paa den ene Side af Ryggen
og hvid paa den anden; jeg var Prøveklud.
Sort paa hvidt hjalp mig, som altid. Jeg slåp ud, nød Nervi
i otte Dage, Genua i to, og gik saa til Korsika, hvor jeg blev
over en Maaned i Ajaccio. Det er det eneste fremmede Land, jeg har
følt mig hjemsindet i; Egnen om Ajacciobugten blev mig kær som
ellers kun nordjydske Egne. I Stedet for de barske Bakker var
her de barske Bjærge; den knæhøje Lyng var her mandshøj
Maki, Klitterne Granitrev, men Grundfarver, Grundstemning var ens.
Livø Bredning kan blaane saa blaat som Bugten ved Ajaccio, et
Storsejl skinner ligesaa hvidt under Furs Kyst som et Latinersejl
under Sanguinærerne.
Fra Ajaccio tog jeg til Florents, hvor jeg for første Gang fik
en Stump levende Indtryk af Renaissancens Billed- og
Bygningskunst. Jeg havde helst taget Stumpen større, men —
Da Roserne sprang ud langs „Vejen over Højene" gik jeg
nordpaa og stod efter 54 Timers Jernbanekørsel i Kirkeskoven ved
Vordingborg; kold Aprilregn, sorte Trær, grønne Guldstjærner og
den første Viol.
Snart eller udkom Bjovulv, skrevet paa Sengen et Aars Tid
tidligere. Privat Tegning havde sikret Bogen godt 300 Købere;
siden har den forgæves ventet paa flere.
Mens jeg sad indespærret i min hvide Celle i Nervi, havde
jeg skrevet et Par Kapitler af Karen Kjeldsen; jeg var stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
