Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. A. Fridericia: Gustav Adolf i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Gustav Adolf i Tyskland
i Würzburg, sluttede nord- og sydtyske Fyrster sig til ham,
Af-sendinge kom til ham fra Rigsstæderne, han dannede sig et helt
Alliancesystem. Her begyndte han da paa egen Haand Tysklands
Omskabelse ved en Sekularisation i Lighed med den, der paa
Napoleons Foranledning gennemførtes i Begyndelsen af det 19.
Aarhundrede. Gejstlige Stifter og Klostergodser toges fra Bisper og
Abbeder og skænkedes til adelige og Officerer. Han stod som den
uindskrænkede Herre. Men mere end det, han lod sig hylde som
Hertug af Franken og indsatte en hel ny Forvaltning, og Hyldingen
skulde gælde ikke blot ham selv, men ogsaa hans Arvinger; dog
tilføjedes der, at den skulde staa i Kraft, indtil der med Kongens
Samtykke var truffet andre Bestemmelser. Af den Grund er det
tvivlsomt, om han har tænkt sig her at skabe en Besiddelse for
sin Slægt. Men hvad han sikkert har villet, har været at lægge
en fast Grund for sine Bestemmelser om Tysklands Ordning og
skaffe sig og Sverige Erstatning for hvad Ofre det havde bragt;
nærmest tænkte han allerede nu paa Pommern som „Satisfaktion".
Hans Tog gik videre mod Vest. Ved Juletid 1631 holdt han
sit Indtog i Mainz og blev dér i Vinterkvarter i flere Maaneder.
Træffende har Weibull sammenlignet hans Stilling her med
Napoleons i Erfurt 1808, aldrig har i alt Fald en svensk Konges været
saa imponerende som hans. Ved hans pragtfulde Hof samlede sig
Fyrster og Afsendinge, og rundt om i Tyskland stod Hære paa i
alt 80000 Mand rede til at lystre hans Vink. Uheldigvis véd vi
kun lidet om hans Planer i dette Øjeblik. Antydningsvis har han
i en Samtale med en af de tyske Fyrster udkastet en Tanke, som
vi lidt senere ser ham nøjere udvikle. Naar man derimod har
ment, at han var optaget af at ville blive romersk Konge o: blive
valgt til Kejserens Efterfølger, saa maa Formodningen herom
afvises. Der foreligger vel en Optegnelse om hans Fredstilbud med
et Punkt herom, men dens Oprindelse er ganske gaadefuld, og
Oxenstierna benægtede senere bestemt, at hans Herre havde haft
sligt et Maal.
Saa meget bedre er vi da underrettede om hans Planer et halvt
Aar senere. Han var fra Mainz brudt op mod Sydøst, var blevet
hilset med Jubel i Nürnberg og Augsburg, havde slaaet Tilly ved
Lech og holdt sit Indtog i München. I Juni 1632 sendte han
Pfalzgrev August af Sulzbach til Kurfyrst Johan Georg af Sachsen
for at forhandle med ham om Fredsbetingelser. Det er ikke saa
meget Ordningen af Forholdet til Kejseren, der træder frem i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
