Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. A. Fridericia: Gustav Adolf i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guslav Adolf i Tyskland
149
Instruks, som dels Organisationen af de evangeliske Stater i
Tyskland, dels Sveriges egne Krav. Med Hensyn til det første Punkt
møder os da her den Tanke, som vi ovenfor sigtede til, og som
ganske sikkert har været den centrale for ham i hele 1632. De
tyske evangeliske Stænder skulde til Sikkerhed for den kommende
Freds Overholdelse danne en særlig og væbnet Helhed, et corpus
formatum armatum, i Spidsen for hvilket skulde staa en Direktor,
og denne Direktor skulde den svenske Konge være. Vel kunde
ogsaa en anden blive det, naar hele Forholdet til Sverige var ordnet,
men i alt Fald maatte der være et fast Forbund mellem Sverige
og det evangeliske Korpus. Saaledes havde han villet sikre paa
én Gang de evangeliske Stænder og Sveriges Indflydelse eller
Overherredømme over dem. Som Gustav Adolf i Mainz minder
om Napoleon i Erfurt, saaledes har han foregrebet den franske
Kejsers Tanke om Rhinforbundet og dets Protektor. Men han
vilde andet og mere. Den nævnte Instruks deler de Lande, som
han holdt besat, i forskellige Klasser, de evangeliske som han har
befriet med Vaabenmagt, og de katolske, som han har erobret fra
Fjenden; de tilhører alle, men især dog de sidste, ham og Sveriges
Krone med Krigens Ret, paa enhver Maade er de hjemfaldne til
ham og Sverige. Dog tilføjede han, at det ikke var hans Hensigt
at beholde alt med Vaabenmagt eller bide sig fast i det med
Tænderne; naar man først anerkendte hans Ret, vilde han forhandle
om, hvad han vilde lade sig nøje med.
Dette er Erobrerens Tale, og her ser vi det Synspunkt, ud fra
hvilket han havde ladet sig hylde til Hertug i det katolske
Franken. Men bagved laa ham ogsaa et Sejrstog uden Mage, bagved
sikkert ogsaa Følelsen af, hvor uendeligt meget han havde vovet
og hvor meget det evangeliske Tyskland stod i Gæld til ham
politisk og religiøst. Én Regel havde han bevaret for sin
Handlemaade lige fra Landgangens Dage. I den ovfr. nævnte Optegnelse
fra 1633 ytrer Axel Oxenstierna: Momenta temporum har altid
været Fundamentet for Kongens Intention. Saaledes havde det været
1630, saaledes var det 1632. Det er en af Hovedegenskaberne
ved Gustav Adolf som Statsmand, at han aldrig blot lod sig
beherske af sine Tilskyndelser, men rettede sine Planer efter hvad
Tidsomstændighederne, momenta temporum, bød.
De Junidage 1632, hvor han udfærdigede den nævnte Instruks,
betegner hans Højdepunkt. Kort efter stod Wallenstein, der paa ny
var bleven Kejserens Generalissimus, med udstrakt Myndighed tru-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
