- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
157

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ridder Roland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ridder Roland

157

graat og sort kun med enkelte blodrøde Strøg. Det ydre og det
indre, Tanker og Minder, Land og Himmel, Syn og Lyd forbinder
sig i én Uhyggeharmoni. I udflydende flade Linier eller i kantede
og vrængede, i død Stilhed, i hvæsende Hvislen eller i hamrende
Larm gemmes stadig den samme Stemning. Den bliver dybere,
hurtigere og voldsommere mod Slutningen, til pludselig en lys og
frejdig Tone af Manddom bryder frem af den tunge Musik som
den klare Sol af mørke Skyer.

Stemningen er udtrykt i den Række Billeder og Tanker, der
overdaadig er vokset ud af de tilfældig sammenførte Erindringer,
hvormed Digteren begyndte. I mange af de nye Billeder og
Indfald findes der sikkert mer eller mindre bevidste Minder eller
sjælelige Iagttagelser (som i den onde Drøm og Fornemmelsen af Fælden,
der slaar i), men Fantasien har aabenbart lagt det meste til og
omformet og udvidet Erfaringsindtrykkene, saa der er skabt noget
helt nyt. Man kan skønne det i Hesten, hvis Forbillede næppe
har været saa grotesk ynkelig og uhyggelig.

Der findes ogsaa i nordisk Digtning en ren Uhyggefantasi,
Jonas Lies „Kværntkallen*. Dennes Tilblivelseshistorie (fortalt af
Erik Lie i .Samtiden", 1893) viser endnu skarpere, hvilke sære
Krumspring Fantasien kan gøre og hvor langt Digtet kan ligge
fra Motivet Af et ubehageligt Ophold i Rom, en gammel grim
Tjenestepige og en vild Smædevise, sungen paa Gaden om Natten,
skabes en norsk Elvs kogende og malende Hvirvel og dens
skurende og skogrende Jættesang, der lokker og drager Pigeforføreren
i Dybet.

Niels Møller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free