Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Bregendahl: Hendrik i Bakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Hendrik i Bakken 166
faa at se! Ja, det skal du nok faa at se!" — Og Anders gav
i Løndom et Spark i Gulvet for ligesom at slaa Tankerne sikrere fast.
Og saa slog Klokken tre Kvarter paa ti.
Men da var det ikke alene Hendrik, der tav. Ogsaa Anders
undlod at sige noget. — Han stod endnu paa den samme Plads,
ogsaa omtrent i samme Stilling, med Hænderne fattende om
Bordpladens Hjørner og med Maven støttet imod Kanten. Nu og da
flyttede han lidt paa Benene, eftersom snart det venstre og snart
det højre trængte til at lettes for hans Legems Vægt, nu og da
kunde han kaste et langt Blik hen til Klokken eller til Husbonden
eller til de to Karle, som han stadig syntes, at han kunde skimte,
leende og grinende, der ude bag den halvaabne Stalddør.
„Ja, det forstaar sig, det er det samme, hvad Klokken siger,
En bliver, hvor En er. En rører sig ikke af Pletten, — En
rokker sig ikke af Flækken. Her, hvçr En staar, skal En holde
ud — om det saa skal være til Middag — ja, Fanden stente mig!
til Aften med!"
Og Anders rettede Knæene og stinnede Nakken, — det kunde
aldrig slaa fejl, han maatte formelig se kæphøj ud, tænkte han.
„Men det forstaar sig, — det forstaar sig," tænkte han videre,
„En var jo da hellesen nok vant til at tage sig noget bedre for.
— Det var jo dog alligevel saadan ligesom en lidt underlig Maade
at faa Tiden til at gaa paa, denne her. — Han maatte jo næsten
le ad ’et; — ja, naar han kom til at tænke sig om. se saa kunde
de nu næsten haft al Havren tvillingbunden, hvis de da havde
givet sig i Lav med Høstarbejdet. — Og var de kommen ud paa
Pløjemarken, ja saa havde vel nu Schwabe været færdig rned det
Stykke Rug, der skulde skakkes, og Jørgen og Anders havde vel
allerede været saa vidt, at de kunde have stukket Plovene i en
ny Ager. — Ja, dette her. det var noget forbandet Drilleri, var ’et,
— — og sandt at sige, saa kunde det kanskesens nok være lige
saa rart. om der snart kunde ske en Forandring, for En kunde jo
da ogsaa nok blive træt af at staa her og gabe og glyne."
Saa langt var Anders kommen i sine Tanker, da Klokken paa
ny tog til at slaa. Først de fire skingre Kvarterslag og saa ti
tunge, alvorlige Slag, der forkyndte, at nu var en Time forløben,
siden Mellemmaden var spist og siden Anders for første Gang
havde spurgt Hendrik om Besked.
Anders befandt sig ikke helt vel ved at høre Klokken slaa,
endnu mindre, da den holdt op. — Han var bleven saa underlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
