Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Videnskab og Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskab og Kunst
175
versitet, og Goethes Anbefaling af ham gjorde Udslaget i det højt
oplyste og fordringsfulde Konsistorium: en navnløs — en nobody,
som Froude kalder ham — fik Posten. Carlyle selv blev dreven ud
paa den skotske Hede i aarevis, at samle sig, i Fattigdom at tænke,
drømme og skabe. En Dag, baaren af engelsk Opinion, stod han
som Æresrektor dér, hvor han ikke kunde blive ansat som Lærer.
En mindre genial, langt mindre vidende, langt mere bornert
og fordomshildet Mand, en Mand, der havde faaet stærke
Impulser fra Carlyle og udøVede en vidtstrakt, om end ikke altid
sund Indflydelse paa Englands Ungdom, nemlig John Ruskin, var
Professor i Kunsthistorie ved Englands fornemste Universitet, det
gamle rige Oxford. Ganske vist maa det indrømmes, at Oxford
ogsaa betragtede som en af sine lysende Stjerner Max Müller,
som enhver lille filologisk Student i København kan rynke paa
Næsen af paa Grund af hans Uvederhæftighed og Videns
Unøjagtighed. Ruskins Viden var højst mangelfuld, og den Maade, han
benyttede, hvad han vidste, i sine Paradoksers Tjeneste, var ofte
næsten fordømmelig. Det var ikke paa Grund af hans Mangler,
dem ingen kunde være blind for, at han betragtedes som en Pryd
for Oxford, men til Trods for dem, at han, da han havde maattet
nedlægge sin Post paa Grund af Aandsformørkelse, efter nogle
Aars Forløb, da man troede ham nogenledes restitueret, blev kaldt
tilbage. Han blev æret og lyttet til, ikke fordi han forstod sig
paa Kunst — thi var der nogen, der ikke havde Kunstforstand,
som det kaldes, var det nok Ruskin — men fordi han i sine
bedste Dage kunde se tværs igennem et Kunstværk, se bagom
det. se, om ikke altid Sjælen i det, saa en Sjæl, den, der havde
skabt det, den, der havde baaret det ned gennem Tiden. Og han
kunde gøre andre delagtige i dette sit Syn, kunde aabne den
engelsk talende Verdens Øjne for Kunstens Værdier, kunde sprede i
den sin Begejstring for Livets højeste Magter. Ofte ramte han
Sømmet lige paa Hovedet, oftere slog han ved Siden af, jævnlig
fægtede han med Armene i Luften. Men i sine bedste Øjeblikke
skabte han ny Kunst af gamle Kunstværdier.
Derimod kunde han ikke bestemme et Kunstværks
Pengeværdi. kunde heller ikke ved Hjælp af hemmelige Kendetegn, som
Ørernes eller Tæernes Form eller Fingrenes Stilling, med ufravigelig
Sikkerhed bestemme et Kunstværks Ophavsmand, saaledes som
de kunstforstandige nu til Dags tror ganske mekanisk at kunne gøre
det. Han havde ingen Kunstforstand. Hvem har? Og hvad er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
