Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Videnskab og Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Videnskab og Kunst 176
Kunstforstand? Jeg véd en Mængde Mennesker, hvem
Kunstforstand er bleven frakendt, ingen, hvem den ikke er bleven
frakendt af de kyndige. Og dette er ikke besynderligt. Kunst,
Menneskeaandens højeste Emanation, det der kommer nærmest det
guddommelige, er ikke noget, man kan have Forstand paa, højst
noget, man selv kan tro at have Forstaaelse af.
Denne Forstaaelse beror paa en Slægtskabsfølelse med
Kunsten, og den, der har den, vil rimeligvis selv paa et eller andet
Felt være eller have Mulighed for at’ blive Kunstner. Og denne
Forstaaelse af eller rettere Følelse for Kunst vil saa ved
Anspændelse kunne opøves til selv at blive til Kunst, den Kunst, ikke blot
at føie sig hjemme i Kunstens Verden, men at kunne føre andre
ind i den. Det sidste bliver dog for den, der vil tale om Kunst, det
ene fornødne. Og for at naa dette Maal, er der mange Veje at gaa, og
de skal i alt Fald til Dels bestemmes efter den Tid og det Land, der
skal vejledes. 1 Preussen f. Eks. er alt paa sin rette Plads, og enhver
Kraft indordnes i Systemet eller kommer ikke frem. Der er en Mand
som Bode tidlig rykket op til den mægtige Stilling som Direktør
for de kongelige Museer. Han skal købe, registrere, klassificere;
han synes altid at være paa Rejse og altid at være i Berlin. Han
har vel den største Viden om Kunst, nogen nulevende har; med
en forbavsende Sikkerhed og Hurtighed bestemmer han et
Kunstværks Oprindelse og Tilblivelsestid. Men han har meget ringe
Følelse for Kunst. Han kan stille Kunstværkerne frem og ordne
dem; men han kan ikke fremstille dem for den, der ikke selv
har Lejlighed til at se dem, eller give andre Følelse for, hvad
Kunst er. Han er Lærernes Lærer, han er ikke Menneskers Lærer.
Men med al sin Viden er han jo ikke ufejlbar, og vi andre tør have
Lov at afvige fra hans Meninger. En Bode har sine Svagheder, f. Eks.
naar det gælder om at pynte hans Museum med de stoute Navne. Kan
han skaffe dette en Leonardi eller en Buonarotti, svimler selv han
og griber ved Siden af. Han er dog beundringsværdig paa den Plads,
hvor han er sat; i Danmark vilde han passe saa lidt som en Moltke.
Vil en Mand vejlede andre i Kunstens Forstaaelse, gælder det
først og fremmest, at han har Evnen til at se og føie, og at han
opøver denne Evne, saa han kan udtrykke, hvad han ser og føler,
kan give Grunde for sin Synsmaade og ordne disse Grunde til et
fast Billede. For overhovedet at kunne dette, maa han underbygge
denne sin Følelse med en udstrakt Viden, thi ellers er hans Syn
af ringe Værdi; men det kan ikke forlanges, at hans Viden skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
