- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
179

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Fog: Johan Bojer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOHAN BOJER

ed sin sidste Bog Troens Magt har Johan Bojer for
Alvor indprentet sit Navn i vort læsende Publikums
Bevidsthed. Men allerede 1897 erobrede han med den
stort anlagte Roman Et Folketog en Førsteplads blandt
Norges yngre Forfattere.

Det er en hel anselig Række Værker, Bojer
allerede har bag sig. Det værdifuldeste i hans tidligste
Produktion, der baade omfatter Romaner og Skuespil, er ubetinget hans
Eventyr og Fortællinger. Al den Lyrik, hans Sind rummer, aabenbarer
sig her i stemningsdybe Naturskildringer og i jublende Hymner til
Elskoven. Der er ofte en musikalsk Virkning i disse Eventyr. Man læse
f. Eks. »Vidden blaa* (Gamle Historier), hvor Naturkærlighed og
Skøn-hedslængsel gennembæver Fortællingen saa at den virker som dæmpede
Violin toner.

Ogsaa Tilværelsens store Spørgsmaal frister tidligt Bojer. Men han
ejer ikke det Maal af Umiddelbarhed og Naivetet, der maa til for i
Eventyrets lette Form at behandle Krigens, Skæbnens og Evighedens
tunge Problemer. Derimod er han heldig, hvor han tager Sigte paa
visse Smaasamfunds opblæste Selvovervurdering, som i .Spurvene",
der vedtager og selv tror, at de er Høge (Rørfløjterne). I Eventyr som
dette skjuler sig noget af det, der gør Bojers senere Værker saa
ejendommelige og værdifulde.

*



• •

Det er rart blandt de yngre nordiske Skribenter nu og da at støde
paa en Forfatter, der ikke har stirret sig blind paa en lille
Ejendommelighed i eget Sjæleliv, og som ikke forsmaar at behandle brede
almenmenneskelige Følelser og det politiske og sociale Livs Foreteelser. De
blandt de yngre, som har givet sig i Kast med saadanne Opgaver, har
desværre ofte været blottet for egentlig digterisk Evne. Johan Boj er er

14*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free