Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Fog: Johan Bojer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Johan Bojer
udrustet med en skabende Fantasi og en Iagttagelsesevne som kun faa
blandt hans samtidige.
Vor moderne Litteratur besidder adskillige Skildringer af den
politiske Frasemager, af den karakterløse, begejstrede Folkefører, hvis
Ordbulder bedøver Massen og lammer dens Dømmekraft. Pletterne, der
skæmmer et Demokrati, har vor Litteratur ikke ladet upaaagtet. Men
den har endnu ikke frembragt et Værk, hvis Slag rammer saa sikkert og
saa dybt som Bojers Et Folketog.
Peter Hegge er slet ingen Frasehelt. Han er en besindig Mand
med redelig Overbevisning, med ærlig Lyst til at virke og med Evner
dertil. Han har Bygdens Tillid og fortjener den. Han har Modstandere,
der strides med ham om Magten. For at bevare denne begynder
han da at love lidt mere, end han har Evne til at holde — og dermed
begynder Ødelæggelsen af hans Karakter. Jo mere Tillid Flertallet viser
ham, jo farligere bliver Fjendernes Modstand. Derfor maa han ved
hvert Skridt, han vinder frem mod sit Maal: Stortinget, overbyde sine
egne Løfter. Han maa være paa Færde overalt for at holde Stemningen
for sig i Live. Familie og Gaard forsømmes. Tankerne er aldrig ved
det Arbejde, der burde være hans Tilværelses Grundlag, men ved de
politiske Intriger. For hvert Træk, hans Modstander gør, gælder det at
finde det virkningsfulde Modtræk. Tilsidst naar han ind i Stortinget, men
da er ogsaa hans Karakter og hans Familie ødelagt. Sine Løfter formaar
han ikke at indfri. Han tager sin Tilflugt til at døve Vælgernes
Utaalmodighed med Veltalenhed om Norges Selvstændighed og Sveriges
Overgreb, — ved Talerstolens Fod staar Statsraad og Redaktør og raaber
Bravo, og Vælgerfolket raaber med. Al hans ærlige Trang til at bedre
Bondens og Arbejderens Kaar omsættes i klingende Fraser. Peter Hegge
er ikke klar over, at dette er en Bagdør, han fejgt søger at slippe ud
af. Han tror paa sine Ords Ægthed og føler sig besjælet af Begejstring
for eller Harme mod dette fjerne, ubestemmelige, hvis Betydning og
Gyldighed han aldrig faar Rede paa. Derfor er ingen Redning mulig
for ham. Han føres videre og videre mod den absolutte Tilintetgørelse
af sin Karakter og Menneskeværdighed.
Det er ikke alene Peter Hegge, som Politikken forsimpler. Idet han
smigrer Vælgerfolkets gode og daarlige Egenskaber i Flæng, bliver
Massen mere og mere gemen. Idet han stedse fremstiller Modstanderen
som ledet af laveste Egennytte, vænnes Massen til ved enhver Handling
at snuse efter de smudsigste Motiver, noget, som tilsidst rammer baade
Ven og Fjende.
Denne Bogs Værdi beror paa det Mod, hvormed Bojer stiller
Demokratiets alvorligste Skavank i grel Belysning. Helt kunstnerisk set
staar Bogen tilbage for Bojers senere Arbejder. Naturskildringernes
Mangfoldighed trætter Læseren, og Kompositionen er i det hele usikker. Men
Karaktertegningen er sikker nok og gennemført med den Forsigtighed,
der kendetegner Forfatterens senere Arbejder.
Skuespillet Theodora udkom 1902 og har — Gud véd hvorfor?
— endnu ikke fundet Vej til noget nordisk Teater, medens det for Tiden
opføres rundt om paa Tysklands bedste Scener. Dette dybt følte og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
