- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
184

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Fog: Johan Bojer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184

Johan Bojer 184

der falske Rygter mod ham. Til sidst er han lige saa overbevist om
Faderens Ret som denne selv. Kun et Øjeblik under Festen, hvor
Faderen hyldes, dukker Tvivlen op igen:

„Det var som alle menneskenes bedste følelser og idealer var
stevnet hid ikvæld for at hylde faren. Og han turde ikke mer tænke paa,
om faren nu sad der og var den skyldige eller ei. Men hvis nu ... .
er det da saa, at menneskets helligste følelser og idealer er fuldstændig
blinde, saa de lige saa godt laaner sig ud til at forherlige en forbrydelse,
en grov løgn ....!.... Var det da heller ingen undskyldning, at
menneskene var i god tro? Thi faktum blev jo faktum — hvis de
bekransede forbryderen og kastede den uskyldige i fængsel, saa blev
jo den gode tro det frygteligste af alt. Thi den begik sine ugerninger
med guddommelig god samvittighed, og alle strakte vaaben dér, den kom."

Det vilde være ørkesløst at drøfte denne Tankegangs større eller
mindre Gyldighed. Ensidighed giver ofte Digterværket større Klarhed og
Kraft. Noget absolut Modsætningsforhold mellem „Hjerte" og „Hjerne"
— for at bruge Digterens egne Ord — eksisterer ikke. Hvor de to
Magter virker i samme Retning, har vi de største og ædleste
Personligheder. Men Bojer har Ret, naar han paastaar, at vore Handlinger,
saavel som vore Domme om Ret og Uret ofte er bestemte af Følelser,
hvis Aarsag og Berettigelse vi aldrig har undersøgt.

Det moderne Liv — ikke mindst det sociale og politiske — har
medført en stadig Appel til vore „store" Følelser. Derved er vor
Aar-vaagenhed lige over for Berettigelsen af vort Had og vor Kærlighed slappet.
Den enkelte fanges af Mængdens brede Fællesfølelser og rives med langt
ud over de Grænser, en sund Erkendelse vilde sætte. Vor
Modstandskraft er svækket og vor Ansvarsfølelse sløvet. Nutidsmennesket er i for
høj Grad Bytte for et uklart Føleri, der altfor let dugger dets Øje og
hindrer det i at skelne klart mellem godt og ondt.

Det er dette, Bojer har sagt i sine Bøger. Hans rige Talent og
dvbe Kærlighed til Sandheden giver hans Ord en saadan Myndighed, at
de maa og vil blive hørte.

Emil Fog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free