Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Memphis Station 200
Dagen griner igennem med spyende Tagrender
Og et evigt Gitter af Regn,
Regn siger jeg fra Himmel og til Jord.
Hvor Verden er døv og uflyttelig,
Hvor Skaberen er talentløs!
Og hvorfor bliver jeg ved at betale mit Kontingent
Til denne plebejiske Kneippkur af en Tilværelse!
Stille! Se hvor Maskinen,
Den vældige Tingest, staar rolig og syder
Og hyller sig i Røg, den er taalmodig.
Tænd Piben paa fastende Liv,
Forband Gud og svælg din Smærte!
Gaa saa dog hen og bliv i Memphis!
Dit Liv er jo alligevel ikke andet
End et surt Regnvejr, og din Skæbne
Var altid at hænge forsinket
I en eller anden miserabel Ventesal —
Bliv i Memphis, Tennessee!
For inde i et af disse plakathujende Huse
Venter Lykken dig, Lykken,
Hvis blot du kan æde din Utaalmodighed —
Ogsaa her sover en rund ung Jomfru
Med Øret begravet i sit Haar,
Hun vil komme dig i Møde
En fin Dag paa Gaden
Som en Bølge af Vellugt
Med et Blik, som om hun kendte dig.
Er det ikke Foraar?
Falder Regnen ikke frodigt?
Lyder den ikke som en forelsket Mumlen,
En lang dæmpet Kærlighedspassiar
Mund mod Mund
Mellem Regnen og Jorden?
Dagen gryede saa sorgfuldt,
Men se nu lyser Regnfaldet!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
