- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
214

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Lidt om, hvordan det gaar til

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

Lidt om, hvordan det gaar til

Litteraturen unægtelig forslidt, men i Livet dog stadig
forekommende Middel: jeg lod ham rejse udenlands. En eller anden
ondskabsfuld Kritiker har om Goldschmidt sagt, at naar han ikke
længer vidste, hvad han skulde gøre med sine Personer, lod han
dem rejse. I Virkeligheden er Goldschmidt ikke at dadle herfor

— den, der ikke véd, hvad han skal gøre med sig selv, den,
der er løbet fast og ikke kan finde Vej, hverken frem eller tilbage

— han gør ganske som Goldschmidts Helte: han rejser.

Jeg lod ikke Herman Ronge rejse længere end til Tyskland

— dels, fordi det ikke laa i min Hensigt at drage alt det, som
repræsenteres ved Navnet Italien, ind i min Helts Udvikling, dels
fordi en Ven af mig netop dengang paa en Tysklandsfærd var
gaaet over til Katholicismen og efter et Ophold i
Benediktinerabbediet Andechs i Øvrebayern havde aflagt den tridentinske
Trosbekendelse i Benediktinerkirken St. Bonifaz i München. Af
disse Grunde valgte jeg al lade Herman Ronge rejse til
Sydtyskland, for at hans Optagelse i den katholske Kirke — ligesom min
Vens — kunde foregaa i München.

Til første Opholdssted for ham kunde jeg imidlertid ikke vælge
Andechs. Dels havde jeg aldrig selv set dette Kloster — dog,
herover vilde jeg kunne sætte mig ud ved Anvendelse af mine
Erindringer fra Benediktinerabbediet i Beuron. Men dels havde jeg
ogsaa Brug for et Klosterophold til Herman Ronge efter hans
Omvendelse og kunde da ikke ogsaa lade et gaa forud. Jeg
hensatte ham saa til „en lille sydtysk Bys Ensomhed", og til den
korte Skildring, jeg gav af denne By, benyttede jeg Indtryk fra et
Ophold i Rothenburg ob der Tauber paa min første
Udenlandsrejse. Dengang havde det ganske vist været straalende Sommer,
og Herman Ronge skulde være i Rothenburg om Efteraaret og
Vinteren. Erindringer fra min Fødeby Svendborg, saaledes som
jeg ofte i Juleferier havde set Landskabet om den i vinternøgen
Fred og Stilhed, hjalp mig imidlertid med Transpositionen; „de
brusende Vandmøller i Efteraarsdagens Stilhed* har jeg saaledes
hørt, ikke i Tauberdalen, men en klar Tøvejrsdag paa
Høje-Bøge-Vejen ved Svendborg.

Efter saaledes at have installeret Herman Ronge kunde jeg
lade ham tænke og læse i Fred, og Schopenhauer og Ernest Hello
blev for ham i Rothenburg, hvad de, paa Kastanievej og „Bag
Søndermarken", havde været for mig i Aarene 1892—94.

„Imens led Tiden. Efteraaret gik, Vinteren begyndte. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free