Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Lidt om, hvordan det gaar til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Lidt om, hvordan det gaar til
for det Eneboer- og Grublerliv, han i de sidste Maaneder har ført,
som for en Daarskab. (Man sammenligne hermed visse Partier af
Henrik Pontoppidans „Lykke-Per", hvor de samme stærke Omslag
gør sig gældende, og de samme to Magter strides om Overtaget).
Og „ligesom for at protestere" gaar han ind i en af de mest
straalende af Münchens store Ølhaller.
Her kommer kan nu under to Indflydelser. Først—
nødvendigvis — under Øllets, det Tucherske 01. Naar jeg valgte netop
denne Ølsort, der som bekendt er stærkt berusende, var det
under Paavirkning af, hvad Tegneren Schlittgen engang havde
fortalt mig om en norsk Forfatter, der havde levet en Vinter i
München, og som altid vilde hen og drikke Tuchersk 01, fordi det
berusede saa godt. „Og naar vi saa sad ved Øllet," havde Schlittgen
fortalt, „saa sagde han til mig med sin bløde, langsomme Stemme:
Véd De, Schlittgen, hvorfor vi drikker saa meget hjemme i Norge?
Jo, for det første er Nætterne saa frygtelig lange. Og for det
andet, saa tror vi jo heller ikke paa Gud."
Den norske Forfatter havde her givet Kærligheden til det
Tucherske 01 en teologisk — eller anti-teologisk — Begrundelse,
som jeg mindedes, og som bestemte mit Valg. Herman Ronge
bliver da heller ikke mindre irreligiøst stemt af Øllet — tværtimod
vækker det „hans gamle, endnu ikke bisatte Jeg" til nyt Liv.
Og her træder den anden Paavirkning til — den moderne
Kunst, saaledes som denne har formet sig i de store prærafaelitiske,
symbolistiske eller secessionistiske Skoler. Der hænger i Ølstuen
en Plakat fra Secessionistudstillingen i München — en Udstilling,
jeg havde set i 1894, uden at den i øvrigt havde gjort nogen Art
Indtryk paa mig — og denne Plakat bliver nu Anledningen til, at
„hele den moderne Kunst i al sin sanselige Fylde" ligesom med
fylket Falanx rykker frem for at erobre Herman Ronge tilbage
fra den „tørre Tænkning" og den „golde Askese". Ved Kunstens
Mellemkomst faar den sjælelige Revolte en Svingning fra det
teoretiske over i det praktiske, fra Aanden over i Kødet. „Graa, kære
Ven, er al din Teori, men grønt staar Livets gyldne Træ".
Mefisto, der ikke blot holder til i Vinkældere, nærmer sig denne sene
Ætling af Doktor Faust.
Og nu begynder, støttet af Ølrusen, et Fantasmagori, ikke mindre
virkningsfuldt end Luftaandernes Sang fra Faust. Al den
raffinerede og sensuelle Æstetik, hvori Herman Ronge indtil for kort
Tid siden har svælget, stiger op af Fortiden — som de berusende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
