- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
217

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Lidt om, hvordan det gaar til

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217 Lidt om, hvordan det gaar til



Dampe om Pythias Trefod i Delfi. Alt det Dionysiske, Orgiastiske
i moderne Kunst og Poesi betager og henriver ham paa ny; han
tænker paa »Swinburnes Vers og Rossettis Kvinder med det tunge
Haar og den dunkle Mund’. Kunsten øver en Koblers Værk, og
Bevægelsen har gennemløbet sine normale Stadier: „Anfang
geist-lich, Mitte leiblich, fleischlich End".

Den hele Skildring er, som man vil se, rent logisk i sin
Konstruktion og afsluttes konsekvent med Scenen mellem Herman
Ronge og hans tilfældige „Schatz". Pigebarnets Udtryk „das
Engelamt* om Midnatsmessen Julenat tog jeg fra Konrad Kömmels
Bog „Adventsbilder*, som jeg netop dengang læste.

Og her har man da hin Julenat i München, der af en
kyndig Mand mentes baseret paa ligefrem Selvoplevelse, opløst i sine
meget forskelligartede Elementer.

II

Der er vel i det hele i min Digtning langt mere af bevidst
Komposition og Transposition, end de fleste Læsere almindeligt
antager. Som et nyt Eksempel paa min Brug af den sidste
Fremgangsmaade kan jeg nævne, at min Hovedmodel til Else Wiig i
den forannævnte Bog „Vor Frue af Danmark* var — en ung Mand,
en alvorlig ung Bonde, med blaa Øjne og brunt, tælstudset Skæg,
der engang søgte mig i religiøse Anliggender. Del Indtryk, denne
Bonde gjorde paa mig, af Alvor, Ærlighed, Kraft og Renhed var
ganske det samme som det, jeg i Bogen lader Herman Ronge
modtage af sin Vens unge Søster. Her har man da et Eksempel
paa en Kvindeskikkelse, formet over en Mandskarakter som Kærne.

Der gør sig jo i det hele i alt digterisk Arbejde en
Affinitetens Lov gældende. Den Idé eller Stemning, hvormed man
begynder, har Tilbøjelighed til at drage andre, ensartede til sig.
,Was passt, das muss sich finden", som Novalis siger. Men
hvordan de Ting, der passer sammen, egentlig finder hverandre,
ja, er der til syvende og sidst nogen, som kan forklare det? De
gamle talte om Inspiration — og jeg maa tilstaa, al jeg ikke véd
noget bedre Ord.

Man sidder ved sit Skrivebord, bøjet over det blanke Papir.
Og selve dette blanke, tomme Papir synes at virke inspirerende
for En. Indfald kommer efter Indfald, Tanke føjer sig til Tanke,
Stemning skyder frem af Stemning som de stiliserede Blomster i

riiitwrra 1904 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free