Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Lidt om, hvordan det gaar til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219 Lidt om, hvordan det gaar til
det, at andre Rejser end de i ovennævnte af mine Bøger skildrede,
ikke har stemt mig til litterær Produktion, endda de i høj Grad
havde været, hvad tyske Turister i deres Fagsprog kalder „lohnend".
Jeg tænker her især paa en Rejse, jeg for nogle Aar siden gjorde
til Belgien, og paa hvilken jeg besøgte en hel Række for mig
særdeles interessante Steder og Stæder. „Bogen om Rom" var
dengang netop færdig, hvad havde da været rimeligere end at skrive
en „Bog om Flandern"? Jeg havde besøgt Brügge, Ypern, Ghent,
Tournai, alle den gamle flamske Kunsts Arnesteder. Jeg havde
opholdt mig en Uge igennem i det store Benediktinerabbedi
Ma-redsous ved Namur. Jeg havde i Liége gjort Bekendtskab med
den udmærkede Historiker og Démocrate chrétien Professor Kurth
og i Antverpen lært en af Lederne for den flamske Bevægelse at
kende, Mile E. Belpaire, Udgiversken af Tidsskriftet Dietsche Warande
en Belfort. Jeg havde i Ghent hørt „Klokke Roland* ringe fra l«
beffroi ned over Arteveldes Statue, jeg havde i Brügge besøgt den
vidunderlig stemningsfulde Beghinenhof, jeg havde i Løven staaet
foran Pater Damiens Broncebillede, udført af Meunier, jeg havde
valfartet til en af Flanderns mærkeligste Helligdomme, „Vor Frue
af Oostacker", for nogle Aar tilbage Skuepladsen for en
opsigtsvækkende Helbredelse, hvis Historie var mig bekendt. Man skulde
saaledes synes, at jeg havde fuldt op af Stof, afvekslende,
underholdende og lærerigt Stof. Og dog vilde „Bogen om Flandern",
trods gentagne Forsøg, ikke blive til. Den laa som en død Masse
Kendsgerninger i min Bevidsthed. Hvad der manglede, var en
central Tanke, en Idé eller en Historie, der kunde danne ligesom dens
levende Midtpunkt, Livsgnisten, der kunde besjæle alt det øvrige
og sætte Fart og Flugt i det.
Hvad nu en saadan prometheisk Gnist vil sige, derom er jeg,
netop med Hensyn til dette Emne, tilfældigvis i Stand til at
udtrykke mig med stor Bestemthed. Den Art Processer, hvorved et
hidtil uinteressant Stof fuldstændig skifter Farve og bliver
interessant for En, gaar jo ellers ganske upaaagtet hen, idet Processens
Resultat uvilkaarligt tildrager sig hele Opmærksomheden. I dette
Tilfælde holdt jeg imidlertid med Vilje fast paa Mohren, just som
han mente at have gjort sin Skyldighed og at kunne gaa, og der
viste sig da følgende Grunde til, at „Bogen om Flandern" en skønne
Dag syntes mig værd at skrive:
Jeg overvejede ved mig selv et Spørgsmaal, jeg gerne vilde
have løst, og det faldt mig da ind, at herom vilde jeg kunne finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
