Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225 Bidrag til Monrads Biografi
hængighed, Tendens til indvortes Sønderlemmelse og uhyre
Svækkelse i financiel Henseende". Frygt for Udlandet, navnlig for den
russiske Regering beherskede ikke alene vor Udenrigspolitik, men
betingede ogsaa vore indre Forhold. Fortidens Fejl i
Hertugdømmerne havde allerede hidført en truende Dualisme i Monarkiet,
og ved Adskillelsen af de kongerigske Stænder var en Spire lagt
til en Sondring mellem Jylland og Øerne, „thi „det falske og
principstridige, som indsniger sig i en Ståt, medfører nødvendige
Konsekvenser, og ved disse vinder det saaledes i Kraft og Styrke, at
det i sin videre Udvikling kan have Rigets Undergang til Følge."
Den finansielle Svækkelse endelig viste sig tilstrækkelig i den
ydmygende Erklæring af Regeringen, at Statskassen ikke saa’ sig i
Stand til at opgive den forholdsmæssig ubetydelige Indtægt af
Tallotteriet, skønt den erkendte denne Institutions demoraliserende
Virkning paa Befolkningen. — Men efter disse kun altfor sande
Præmisser konkluderer han ikke til en Anklage imod Regeringen,
men, karakteristisk for hans hele Betragtningsmaade, mod Folket:
„Det er paa Tide, at de grantseende Blikke og de skarpe Tunger ikke
som hidtil vender sig mod Regeringen, men til en særdeles nyttig
Afveksling til Folket selv, det er paa Tide, at Folket mander sig
op, at det genvinder sin Kraft og Dygtighed."
Denne Artikel gjorde et mægtigt Indtryk, men endnu langt
større blev Virkningen af det næste Nummer, der udkom et Par
Maaneder efter. Ogsaa i dette holder han sig nærmest til Folket
„Som Folket, saaledes dets Regering. — Vi ser, at Folket har
neddysset sig selv ved en indbildt Lykkes Gøglebilleder, at Døsighed og
Dorskhed har været udbredt over det ganske Land, at man har været
skamløs nok til at sige det aabenbart: hvortil Soldater? Danmark er saa
lille, Danmark lever ved de fremmede Magters Naade, at Folkets Tro
har været paa — Bestallinger, — dets Kærlighed til — Gratialer1, dets
Haab — Pensioner osv. Det eneste Middel til at raade Bod paa Statens
Brøst er en Konstitution. Ved den vil der kunne bringes Orden og
Økonomi i Finanserne. Ved den vil Forholdet til Udlandet sikres.
Med sin nuværende Forfatning finder Monarkiet intetsteds Støtte og
Sympati. Vesten siger: ,(lensur er Tanketrældom. raadgivende Stænder
er en Barnerangle som en skræmmet Konge giver et taabeligt Folk, og
Østen siger: Hvor Pressen tør føre et saadant Sprog og Stænderne tør
udfolde en saadan Kraft, dér er Anarki vist og Oprør uundgaaeligt. Denne
Halvhedstilstand kan ikke blive ved: enten indfør almindelig Censur og
1 Gratiale-Uvæsenet havde taget sanledes Overliaand. at det var blevet
trykkende for Finanserne og virkede demoraliserende paa Befolkningen ojr navnlig
Emliedsstanden. — Det indskrænkedes væsentligt ved Rskr. af ± Jan. IK4<>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
