- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
227

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227 Bidrag til Monrads Biografi



drivende Element i Oppositionen, medens Schouw, Clausen og
Hvidt var det modererende.

Forholdene var imidlertid kun lidet opmuntrende. Den
konstitutionelle Bevægelse, der med saa stor Styrke havde gjort sig
gældende ved Tronskiftet, hvilede for en ikke ringe Del paa den
Tro, at den Konge, der havde givet Norge dets fri Forfatning og
som havde haft rig Lejlighed til at se Manglerne ved den afdøde
Konges Regering, ikke vilde tøve med at indføre det
konstitutionelle System i Danmark, og omgive sig med nye og liberale Mænd.
Men denne Forventning havde ikke stadfæstet sig. Der var ingen
Forandring sket i Ministeriet, Kongens Svar paa Adresserne lovede
kun Forbedringer i Administrationen, og i øvrigt henviste han til
Stænderne.

Saaledes stod Sagerne, da Monrad indtraadte i Fædrel.s
Redaktion, og straks den første Dag gav han Parolen i en ledende
Artikel, der lige saa ufortøvet paadrog Bladet en Aktion.

.Kongen vil ikke handle med Stænderne, saa maa Stænderne handle
med Kongen," skriver han. „Man endskjønt man ikke kan dadle, saa
har man dog Lov til at beklage, og beklageligt er det, at Kongen ikke
vil tage Initiativet i Forfatningsspørgsmaal. Thi Kongernes Kraft er
stor, deres Vilje er mægtig, deres Ord udøver en fortryllende Kraft paa
Samvittighederne, saa at der er mange, hvis inderste Overbevisning siger
Ja og Amen til det, en Konge forkynder." Kongen havde henvist til
Stænderne, og gribende dette, fortsætter M.: „Kristian d. 8de vil ikke tage
Initiativet, han tror endnu ikke, at der er udgaaet en guddommelig
Befaling til ham, at han skal udføre Folket fra Ægyptens Land. Dog,
hvem véd det, maaske har lian set den brøndende Tjørnebusk, maaske
han har hørt en Stemme sige: Gak hen! Udfør dit Folk til Friheden!
Og maaske har han svaret: Herre, mit Folks Hjerte er forhærdet, det
har Øjne og ser ikke, det har Øren og hører ikke. Giv mig et Tegn,
at jeg kan vide, at det forstaar mig." — Det var da bedst, at Folket
vendte sig til Stænderne.

Denne Opfordring fulgtes og talrige Petitioner om
Skattebevillingsret og en fri Forfatning blev indgivne til Stænderne. Men det
viste sig snart, at Kongen ikke ventede paa „det Tegn, som Folket
skulde give ham", og lige over for hans bestemte og gentagne
Udtalelser indskrænkede baade de roskildske og de viborgske
Stænder sig til at andrage paa Foreningen af de kongerigske
Forsamlinger og til, vel ikke en Inkorporation af Slesvig, men dog til en
Forbindelse mellem de slesvigske og de kongerigske Stænder til
Forhandling af almindelige nationale Sager, navnlig med en
lovbestemt Medvirkning i Henseende til Finansbestyrelsen. — Imod dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free