Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Bidrag til Monrads Biografi
Andragende protesterede M. Stænderne havde ikke betinget
Indførelsen af en saadan Forbindelse mellem Kongerigets og Slesvigs
Forsamlinger af, at Slesvig selv ønskede den, men intet vilde mere
egne sig til at uddybe Kløften mellem Hertugdømmet og Kongeriget
end hvis Regeringen ved Resolution indførte en saadan Forbindelse,
ja endog blot Udtalelsen af et saadant Ønske vilde bruges af
Separatisterne til at mistænkeliggøre vore Hensigter. Enhver
Forbindelse maatte kun ske med Slesvigs eget Samtykke, og et
saadant kunde ikke ventes saa længe Forbindelsen kun skulde være
begrænset til nogle, lidet bestemte Anliggender og selv for dem
alene med raadgivende Myndighed. Anderledes vilde Slesvigerne
vel stille sig, naar det var Opgivelse af Absolutismen og en
virkelig fri demokratisk Forfatning, der bødes Hertugdømmet i en
Forbindelse med Kongeriget. Og naar først Slesvig saaledes havde
opgivet Drømmen om et Slesvig-Holsten, kunde man ogsaa haabe,
at Folkepartiet i Holsten vilde foretrække at følge Slesvigs
Eksempel i Stedet for at leve under den aristokratiske, bureaukratiske
Forfatning, som var det eneste, det kunde vente, saa længe det
stod alene og udelukkende under tysk Paavirkning.
Det viste sig imidlertid stedse tydeligere, at det kun var
Kongen om at gøre at blive af med den heie konstitutionelle Bevægelse,
og han rettede et afgørende Slag mod den ved Rskr. af 31. Oktbr.
1840, der forbød Lensbesiddere og Embedsmænd, under Straf af
Embedsfortabelse, at være med til at andrage paa
Skattebevillingsret og Forfatningsforandring. I nogle utrykte Forelæsninger over
Danmarks nyeste Historie, som M. holdt i Vinteren 1843—44, skildrer
han Virkningen af dette Forbud paa det liberale Partis Stilling.
Dette Parti, siger han, bestaar af Borgerstanden og Embedsstanden.
„Disse to Elementer er kastede ind i hinanden og sammenknyttes ved
utallige Traade, deres Kaar, deres Stilling er omtrent den samme, det
borgerlige Livs mangehaande Forhold sætter dem i idelig Berøring, ved
Omgang og Slægtskab knyttes de sammen, og det er netop denne
Forbindelse, der gør Middelstanden saa stor og mægtig." Overladt til sig
selv har Borgerstanden hos os endnu ikke Selvstændighed og politisk
Dannelse nok til alene at kunne bære den konstitutionelle Bevægelse,
„det gaar den, som det gik Moses, naar han ikke havde sin Broder med
sig, den mangler sin Aand og er i Forlegenhed med- sine Tanker" —
.den bliver alarmeret og iler med, den ene efter den anden, at træde
tilbage i Privatlivels Dunkelhed, naar den skræmmede Embedsstand trækker
sig ud af Bevægelsen."
Indtil det sidste havde Monrad fastholdt — eller givet sig Mine
af at nære Troen paa, at Kongen i sit Hjerte var konstitutionel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
