Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Bidrag til Monrads Biografi
somhed, at M. anbefalede den endelige Ophævelse af dette Forbud,
der stod som en Rest fra „en Tid, da Staten med Tvang greb ind
i alle Livssfærer, da Bonden var stavnsbunden, da Forældre uden
Lov og Dom kunde sætte deres Børn i Tugthuset, da Nedlæggelsen
af et Dyr paa den kongelige Vildtbane straffedes paa Livet, da en
Embedsmand- mistede Embedet, hvis han bar en Kjole, der var
forfærdiget af udenlandsk Klæde, da intet teologisk Stridsskrift
maatte trykkes uden Kirke-Inspektionens Tilladelse, selv om det
var approberet af Censor, og da Bønderne sattes i Gabestokken,
hvis de ikke gik tidt nok i Kirke". — I denne Anledning gør M.
saa mange fine og slaaende Bemærkninger, at det maaske maa
være os tilladt at citere noget fyldigere af denne Artikel, end vi
ellers har gjort det.
Monrad lægger ikke Dølgsmaal paa Skyggesiderne af denne religiøse
Bevægelse. „De hellige siger om sig selv, og de tror det, at de er
ydmyge af Hjertet, men de er hovmodige af deres egen Ydmyghed, de
betragter sig selv som Guds udvalgte og de anderledes tænkende som
fordømte, de fremhæver, og det med Rette, Forsoningslæren, men —
ikke at tale om, at deres Tanke ligesom bader sig i Kristi Blod — lægger
de ikke desto mindre særdeles stor Vægt paa visse udvortes Handlinger,
at sy et Sting eller strikke en Maske om Søndagen anser de med samme
Afsky som Israelitternes Dans om Guldkalven, og til den svenske
Metodists Ord, at den, der ser paa Brændevin med Lyst til at nyde det, gør
sig skyldig i Drukkenskab, ligesom den, der ser paa en Kvinde for at
begære hende, bedriver Hor med hende i sit Hjerte, vilde de „opvakte’
sige Ja og Amen."
Men alt dette hindrer ikke, at „de gudelige Forsamlinger er saa dybt
begrundede i Tidens kirkelige Udvikling, at alle Magtbud kun tjener til at
vise deres egen Afmagt. Det er et Spørgsmaal, om disse Forsamlinger
ikke har en profetisk Betydning, om de maaske ikke staar varslende om
en snar Fremtid, da vor protestantiske Kirke vil blive reorganiseret og
Menigheden da vil blive kaldet til en ganske anden Selvvirksomhed end
den, der hidtil har fundet Sted. Derimod er det min fulde
Overbevisning, at Fordunklingen af den kristelige Bevidsthed hos de beskikkede
Lærere har fremkaldt disse Kraftytringer af den kristelige Tro og det
kristelige Liv i Menigheden. De gudelige Forsamlinger peger paa, at
den foregaaende Tids videnskabelige Dannelse har haft en destruerende
Indflydelse paa Kirken og at Kirkens Lærere paa mange Steder i den
Grad har fjernet sig fra Menighedens religiøse Overbevisning, at denne er
bleven nødt til at bryde sig en egen Bane uden for Kirken. — „Der er
undertiden grund-kristelige Lærdomme, der af de saakaldte dannede
betragtes som Overtro, hvorom intet Ord lyder paa de indviede Steder, og
■dog forplanter sig stille forl hos Menigheden og paa én Gang bryder frem,
naar man troede, at endog Mindet om dem var udslettet. Det er en af
de allervanskeligste Opgaver at have en ret klar og tydelig Forestilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
