Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241 Bidrag til Monrads Biografi
Presselov af 3dje Januar 1851. Trykkefirihedsselskabet nedsatte en
Komité, bestaaende af Hvidt, Clausen, J. E. Larsen og Bornemann,
lil Undersøgelse af Trykkefriheds Tilstand, og dens Betænkning
blev indsendt til Stænderne, der indgav Besværing til Kongen over
den Myndighed, Kancelliet havde tiltaget sig, hvad der endelig
bevirkede, at denne Myndighed blev hævet ved PI. 3dje Juni 1846.
Saaledes havde M. tilsidst sejret.
Med samme Iver optraadte han imod de gentagne Indgreb,
som Kancelliet gjorde i Associationsfriheden. Denne var egentlig
kun for saa vidt ordnet ved Lovgivningen, som gudelige
Forsamlinger var underkastede ganske særlige indskrænkende
Bestemmelser ved F. 13de Januar 1741, og under denne Mangel paa
almindelige Lovregler om Forenings- og Forsamlingsretten tillagde
Kancelliet sig en diskretionær Myndighed til at forbyde Selskaber,
ikke blot naar deres Formaal kunde anses for stridende mod
Loven, men ogsaa naar det antoges at kunne være farligt for
Statsordenen, og uden at dette Spørgsmaal kunde blive underkastet
Domstolenes Afgørelse. Ligesom M. i sine flyvende politiske Blade
var optraadt til Fordel for større Frihed paa det religiøse Gebet,
og med Styrke havde udtalt sig mod Ophævelsen af
Studentersamfundet og af Skandinavisk Samfund, saaledes optraadte han
ogsaa senere mod Bondecirkulæret af 8de November 1845, der
forbød Forsamlinger paa Landet til Forhandling om Bøndernes
Retsforhold, med mindre Politimesterens Samtykke var indhentet;
men under ingen Omstændighed maatte nogen deltage i en saadan
Forsamling uden for det Sogn, hvori han boede, og Afholdelsen af
saadanne Forsamlinger var ubetinget forbudt i Købstæderne. Dette
Cirkulære og hans Artikler imod det bidrog væsentlig til at vække
Bøndernes Interesse for en Konstitution og kom saaledes til at
give Bestræbelserne for en saadan den bredere Basis, som de
hidtil havde savnet. — De Grundsætninger, soin M. i Folkebladet
opstillede for Ordningen af Forenings- eg Forsamlingsretten,
gennemførtes senere i det væsentlige i Grundloven.
Endnu var ikke 7 Aar forløbne siden Monrad for første Gang
optraadte i Politikken. Han, som dengang manglede alle de
specielle Kundskaber, der udfordres til at spille en politisk Rolle
og intet kendte til Statsret og Retsvidenskab, politisk Historie og
Nationaløkonomi, havde med sin forbavsende Arbejdsenergi vidst
at sætte sig ind i ethvert politisk Spørgsmaal, juridisk, historisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
