Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Betragtningens Time
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Betragtningens Time
stirrede med forfærdede Øjne paa denne Enstemmighed, og man
forstod hvor falsk den Opfattelse var, at det var „Sablen og
Vievands-kosten", der tyranniserede Frankrig. Thi alle Partier var enige,
Socialister og Radikale ikke mindre end Moderate og Monarkister.
Og for at Maalet skulde være fuldt, for at vise Verden,
hvordan under Demokratiet Demoralisationen kan æde ethvert
Retssamfunds Rod, den offentlige Retsfølelse, over i fuldt saa høj en
Grad som under Despotiet, vedtog Folkets Repræsentanter den
Lov, hvorved Dreyfus-Sagens Revision blev taget fra sit lovlige
Værneting, Kriminalkammeret, fordi denne Domstol havde paadraget
sig Mistanke om Uafhængighed. Det samme Demokrati, af hvis
Retsfølelse de Garantier for Dommerstandens Uafhængighed, som
alle Forfatninger opstiller, er fremgaaet, aad nu som Kronos sit
eget Barn og udstedte en Lov, der skulde sikre Regeringen lydige
Dommere.
At rode op i Avisernes Efterladenskaber fra den Sag, er
uoverkommeligt. Man maatte som Herkules have to Floder til
sin Raadighed for at paatage sig det Arbejde. Af den Skildring, Zola
i et af sine aabne Breve fra den Tid har givet af dem, er der kun
Grund til at nævne en enkelt Ting. „Jeg vil tro paa deres gode
Tro" — siger han. Netop, det gør vi andre ogsaa. Den Slags
aldrende Polemikere med forstenede Hjerner, som Zola kalder
Redaktørerne af de store, hæderlige Blade, dem med et dagligt
Oplag paa 22,000, de er altid i god Tro og de har altid Ret. De
véd, at deres Venner og Partifæller er hæderlige, ansete,
udmærkede og talentfulde, og dem paa det modsatte Parti enten Idioter
eller Forrædere. Nej, ikke véd det, men de tror det, det er
gaaet dem i Blodet, deres Hjerne har den Konstruktion, der gør
denne Opfattelse naturnødvendig, og hvis En kom til dem og
sagde, at en Mand af det andet Parti havde Ret eller var
hæderlig, vilde de stirre paa ham med opspilede Øjne som paa En, der
vilde binde dem et Ammestueeventyr paa Ærmet.
Endelig Juryen! Der gives i det hele Drama næppe en Scene
mere gribende end da Zola træder frem for de Edsvorne. Dér
staar han, dette Menneske, hvis Hjerte bæver af Medlidenhed med
alle Samfundets ulykkelige, hvis Sjæl er en eneste stor
menneskelig Sympati, i hvis Produktion hvert eneste Værk saa at sige er
en Dreyfus-Sag om menneskelig Forurettelse, den bedste Demokrat,
Verden har kendt, — der staar han for den Domstol, der skal
udtrykke Demokratiets juridiske Samvittighed. Hans Motivers Renhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
