Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Betragtningens Time
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Betragtningens Time
lige Nederdrægtighed i Almindelighed, skulde man synes, at det
med Dreyfus-Sagens verdenshistoriske Oplevelse bag«sig ikke skulde
være muligt at fortsætte med den politiske Parti-Jargon, der er i Brug
herhjemme, særlig iblandt de københavnske Radikale, hvem denne
Sag dog burde gaa nærmest paa Klingen. Men vi kender vore
Pappenheimere for godt til at vide, at de vil gaa den modsatte
Vej og bare forlange mere og mere Partipolitik. De vil blive ved
med, som Quidam, at tro, at den „retsnedbrydende Fortolkning*
af Loven tilhører Provisoriets mørke Fortid, og at de selv straaler
i et Lys af skrupuløs juridisk Samvittighed. Og dog har vi i det
københavnske Livorgan læst Opfordringer til at tage med fast
Haand paa en Fortolkning som den om de kongevalgte
Landstingsmænds Opløsning, en Fortolkning, der virker nedbrydende paa
den umiddelbare Retsfølelse og som der i hvert Fald burde tages
paa med meget varsom Haand. „Den faste Haand* derimod, det
var netop den, hvormed de Herrer Estrup, Bahnson og Scavenius
omgikkes de Paragraffer, som dengang laa for.
Der er noget i dette folkepsykologiske Skuespil, der er
Perversitet og religiøst Raseri, noget der minder om Middelalderens
Fla-gellanter og Korstog. Men der bundfælder sig en Rest af politisk
og moralsk Erfaring, og dette Dreyfus-Sagens bundfældte
Kraftöd-drag ligger i. at man her for første Gang i al sin Grelhed saa en
Modsætning, som man ikke skulde have ventet og som derfor er
vel egnet til at skære demokratiske Mennesker i Øjnene og ruske
op i deres Samvittighed: Paa den ene Side et Ideal, og paa den
anden Side Demokratiet med hele sin Slagorden af Institutioner:
Det folkevalgte Kammer, Pressen, de Edsvornes Dommerbænk.
Der er lykkeligvis noget i denne Sag, og det en Omstændighed
af stor Betydning, som ikke vedkommer Danmark. Det danske
Folketings Bønder er af en anden og meget bedre demokratisk
Race end de Politikere, der sad i det franske Deputeretkammer.
I den Henseende staar det danske Demokrati meget højt, maaske
højest i hele Europa, at dets Race er ægte, dets Politikere virkelig
Demokratiets egne Mænd, fødte i Folket eller optagne i dets Midte
ved Samliv med Folket eller Arbejde blandt det og i det. Og det
skal nok vise sig at være et Styrkebælte om dets Støthed og
Soliditet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
