Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Brandesianismens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRANDESIANISMENS REVISION
skulde synes en fristende Opgave ogsaa for en radikal
I Skribent at skrive om Georg Brandes. Vi er jo nu
efterhaanden kommet ham og den Bevægelse, han har ledet,
saa langt paa Frastand, at en Helhedsopfattelse bliver
mulig.« Naar det ikke er blevet gjort, er Grunden
formodentlig den, at Opgaven ikke frister saa meget som
det ser ud til. Det er næppe Frygten for »Politiken",
der længer skræmmer; thi ganske vist sidder Intelligenssnobberiet det
radikale Bourgeoisi dybt i Blodet, men Bladets Indflydelse er dog hurtigt
og jævnt aftagende. Politiken, der ikke blot gav det Navn, men, som
var det sikre Grundlag, hvorfra det svang Knaldpisken, er ved Skæbnens
Ironi bleven dets Bane.
Men man maa indrømme, at det ikke har svunget Pisken forgæves.
Med ubønhørlig Strenghed er visse Grundsætninger blevet indprentet, først
og fremmest, at kun Modstandere kunde finde noget at udsætte paa
Brandesianismen og dens Fører, og at netop dette var et Bevis for deres
(Modstandernes) låve Dannelsesniveau. Overhovedet maa man erindre,
at Brandesianismen forlængst er gaaet over til at bestaa af en Række
Tvangsforestillinger, i hvilke Indtrykkene — som Kugler i Riller —
uvægerligt triller ned. Det højtærede Organ kan derfor roligt lægge sig
tfl at dø. Det har, medens det kunde, sørget for, at Brandesianismen i
samme Grad — eller snarere mere end — Højskolebevægelsen har levet
uforstyrret i en ødelæggende Selvbeundring, fiildstændig savnende
Fornyelse indenfra. Og det efterlader et saakaldt radikalt tænkende
Publikum, der er saa fuldt af Dogmer som en flaaet Hare af Spæk.
Da man véd, at det mindre er af Ondskab end paa Grund af
Aands-fattigdom og fast indgroede Vaner, at der altid forudsættes religiøse eller
konservative Bevæggrunde bag ethvert Forsøg paa Kritik, maa man med
Ængstelse se denne Opfattelse styrket. Og alene af den Grund er man
paa Forhaand uvillig stemt overfor en Bog som Alfred Ipsens om
Georg Brandes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
