Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Voltaire som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Voltaire som Filosof
Det var Erfaringens Ret, den nye Videnskab havde indskærpet
siden Renaissancens Dage. Det er ogsaa denne Ret, Voltaire
hævder paa Grundlag af Lockes Filosofi og Newtons Naturlære.
Naar vi forfølge vore Tanker tilbage til deres første Oprindelse,
kommer vi til Sansningen. Kun hvad denne giver os, kan blive
til Erkendelse. Men det er nu for Voltaire ikke Opgaven at
undersøge, hvorledes vore Forestillinger Skridt for Skridt udvikler sig,
og at følge dem gennem deres forskellige Former og Kombinationer.
Denne rent psykologiske Interesse er ham fremmed. Derimod
bruger han straks Teorien om Tankernes Afstamning fra
Sansningen som Angrebsvaaben mod Dogmer og Spekulationer. Naar
vore Tanker skriver sig fra Sansning, hvad kan vi da vide om
det Evige og Uendelige og om Sjælens Natur? Svaret bliver: saa
godt som intet! — og dog har Teologer og spekulative Filosoffer
talt saa meget derom! — Nej, Gud har givet os Forstanden, for
at vi skal kunne finde os til Rette i Verden, ikke for at vi skal
trænge ind i Tingenes Indre.
For Voltaire stod det, som det nu var Tiden til en stor
Opgørelse. Fornuftens Tidsalder var ved at bryde frem. Og nu —
dans ce siécle qui est l’aurore de la raison — skal der gøres
Regnskab for alle Dogmer og alle Antagelser! Hvad der ikke kan
begrundes ad Fornuftens Vej og føres tilbage til Erfaring, det vil
— efter Voltaires Overbevisning — vise sig at være uden Nytte
og at angaa noget, om hvilket Mennesket efter sin Natur intet kan
vide. Det var ingenlunde hans Mening, at Fornuften kunde løse
alle Gaader. Men han mente, at de Gaader, der blev tilbage, ikke
behøvede at løses. Han betoner stærkt den praktiske Interesse,
og han søger at vise, at hvad vi behøver at vide, det kan vi
ogsaa vide. Naar han bekæmper saa mange Dogmer, er det ikke
blot, fordi han mener, at de ikke kan bevises, eller fordi de strider
mod Fornuften, men ogsaa fordi han anser dem for unødvendige.
Men Voltaire bygger alligevel selv paa betydningsfulde
Sætninger, hvis Udspring fra Sansningen han ikke godtgør. Saaledes
bygger han især paa den Sætning, at intet opstaar af intet (rien
ne se fait de rien). Ligesaa lidt som han forfølger det psykologiske
Problem, hvorledes de højere Tankeformer Skridt for Skridt
udvikler sig af de elementære Sanseakter, ligesaa lidt har han Inter-
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
