Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Voltaire som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289 Voltaire som Filosof
esse for det Problem, der netop paa hans Tid optog Tænkere
som Hume og Kant, — nemlig, hvorpaa Gyldigheden af vor
Erkendelses første Forudsætninger grunder sig. Brodden i dette
Spørgsmaal føler han slet ikke, optagen som han er af at smede
Vaaben til sin religiøse Polemik. Herved bliver han selv
Dogmatiker. Han føler aldeles ingen Tvivl om den anførte Sætnings
Gyldighed. Den er ikke blot en almindelig antagen Sætning; men
dens Modsætning vilde, mener han, være ubegribelig. Og derfor
kan han ikke antage en Skabelse. Materien maa være evig, maa
stedse havde været til. Der staar jo heller ikke i 1. Mosebog noget
om, at Himmel og Jord skabtes af intet. Hvad Materien er i sig
selv, ved vi ligesaa lidt, som vi ved, hvad Sjælen er i sig selv.
Men vi ved, at den er evig. — Som vi senere skal se, bliver
denne Antagelse af væsentlig Betydning for Voltaires religiøse
Opfattelse.
Et andet Princip, der ogsaa spiller en stor Rolle baade i
hans Tænkning og i hans religiøse Opfattelse, er Simpelhedens
Lov. Han gaar ud fra, at den simpleste Forklaring maa være
den bedste. Men heller ikke denne Forudsætning kan han
begrunde ved Erfaring. Hos Renaissancetidens Forskere havde den
været et nyttigt Redskab til at skaffe Plads for nye Forklaringer
ved at skyde de overleverede kunstige Tydninger til Side; men
fordi den saaledes under disse Forhold kan afgive et gavnligt
Synspunkt for Forskningen, følger ikke, at den er en almengyldig
Lov. For Voltaire var den et Angrebsvaaben, han i sine
populære Fremstillinger anvendte med Virkning. Han anvendte den
særligt paa Religionen: den simpleste Religion maa være den
bedste, og den simpleste er den, der lærer faa Dogmer, men megen
Moral. Alt, hvad der gaar ud over Troen paa et højeste Væsen,
er Overtro.
For Voltaire med hans Evne og Lyst til korte, vittige og
slaaende Sætninger laa Simpelhedens Princip fortræffeligt. Naar
Oplysningen skulde bringes ud i større Kredse, maatte den iklædes
saa simpel en Form som muligt. Titelen paa et af hans vigtigste
filosofiske Skrifter: Dictionnaire philosophique portatif er her
betegnende. Det gjaldt om at udforme Tankerne saaledes, at de
blev transportable! Voltaires ejendommelige Genialitet ligger netop
paa dette Punkt. Den er en Forening af Sprog- og
Tankegenialitet, baaren og næret af den Indignation overfor Fordomme og
overfor Uretfærdighed, som er Sjælen i det bedste hos ham. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
