- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
291

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Voltaire som Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

291 Voltaire som Filosof



ledes er saadanne Ulykker som Lissabons Ødelæggelse at forklare?
Som Straf for Synd? Lissabon var en gudelig By; Paris derimod
er en ugudelig By; men medens Lissabon ligger i Ruiner, danser
man lystigt i Paris! Fra et Væsen, der baade er godt og
almægtigt, kan sligt ikke stamme! — I sin Roman Candide har Voltaire
senere behandlet det samme Emne. Candide er af en af Leibniz’s
Disciple bleven belært om, at alt er saa godt, som det
overhovedet kan være. Gud har valgt den bedste af alle de Verdener, der
var mulige. Alle mulige Ulykker og Genvordigheder hagle ned
over Candide. Han er saaledes ogsaa til Stede ved Lissabons
Ødelæggelse, og da man for at sone Guds Vrede afholder en
Autodafé, bliver Candide et af Ofrene; han dømmes til Pisk, fordi man
har hørt ham filosofere over de mulige Verdener. Medens nu
Piskeslagene hagler ned over ham, spørger han sig selv: Hvis
dette er den bedste af alle mulige Verdener, hvorledes mon saa de
andre maa være? — Medens .Candide" vistnok ofte bliver
overvurderet i Forhold til Voltaires andre Romaner (f. Eks. den
kostelige L’ingenu), saa er denne Scene af en storartet Komik, og
Satiren rammer her paa en Prik.

Voltaires egen Løsning af det store Problem hang sammen
med hans Lære om Materiens Evighed. Det onde finder da sin
Forklaring i den Modstand, det givne Stof stedse mere eller mindre
gør mod den guddommelige Kunstner, der vil forme det. Gud er
god, men ikke almægtig. — Dette var ogsaa Rousseaus Løsning,
saa forarget han ellers var over Tonen i Voltaires Digt om
Lissabons Undergang.

Der bliver for Voltaire Gaader nok tilbage i det hele og i det
enkelte. Men det gælder om ikke at spilde Tiden med at gruble
over, hvad der er uudgrundeligt, men om at søgt sig praktiske
Opgaver og bruge sine Kræfter til at løse dem. Candide lærer
tilsidst, efter alle sine Ulykker og Skuffelser, at afvæbne alle
Indvendinger og stanse al Grublen med det Ord: Man skal dyrke sin
Have! Lad os arbejde uden at spekulere: det er det eneste
Middel til at gøre Livet taaleligt! (Il faut cultiver son jardinl
Tra-▼aillons sans raisonner!). — Og Voltaire havde en stor Have at
dyrke, et stort Arbejde at gøre med at udrydde Uretfærdighedens

og Undertrykkelsens Ukrudt.

« *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free