- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
296

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Edvard Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

296

Edvard Brandes

landsk Filolog, dramatisk Kritiker, Journalist og Bladudgiver,
Skuespil-Forfatter, Roman-Skribent. Der er noget fremmedartet,
urolig energisk i denne Søgen. Man faar Indtrykket af en Mand med
nervøs Higen udad mod Livet og utaalmodig Ulyst til helt at
sætte sin Personlighed ind.

Der er, efter de første Skuespiller-Anfægtelser, i alt dette ikke
udadtil nogen Famlen. Selv det mislykkede staar klart og færdigt,
haardt udkrystalliseret. Og det er ikke for at bære en Livssag,
han saaledes mangfoldiggør sin Virksomhed. Han er ikke
Forkynder, skyer tværtimod de almene Ideer. Hans Ideer er faa,
praktiske, haandgribelige — Begejstring for Frihedens absolutte
Ret (hvad der er en Floskel), Had til Dumheden, hvorved
forstaas den bristende Logik, Tro paa Forstanden som inappellabel
Højesteret; saadanne kløgtige og snævre Ideer, der passer hans
Naturel, slaas fast som Dogmer.

Med sine spredte Anlæg vil han, den yngste af den
Gen-nembrudsmændenes Kreds, som han kommer til at tilhøre, have
vanskeligt ved at hævde sig. og han vil hævde sig. Overfor disse
Lyrikere og Troende gør han sig skarp og skeptisk; — men hvem
driver Skepticismen saa vidt som til at tvivle om sig selv? Hans
Stemme er oprindelig ikke stærk, og han vil høres. Saa taler
han sjældnere, men klart og haardt, gerne med en haanende
Biklang. Og da han ret faar Ørenlyd, fastslaar han det fornemt
diskrete som Kunstens Højdemaal.

Et race-medfødt Drag af Fanatisme og et Hang til at knibe
Øjnene sammen og se enkelt — og snævert — for at se skarpt,
trækker Fysiognomiets haarde Linjer op. Hvilken firkantet
For-udindtagenhed er der ikke i de Bemærkninger, hvor han i „Nyt
dansk Maanedsskrift" skildrer Indtryk fra Paris:

... thi det er min Skæbne hver Gang jeg seer en katholsk Præst, at
Tartuffetypen i en eller anden Afskygning strax dukker op for mit indre
Øje, ligesom min Tanke, hver Gang jeg i en katholsk Kirke betragter
Præsten og den omgivende Skare knælende Kvinder, øjeblikkelig ledes hen
paa Giottos Billede i Louvresamlingen, hvor den hellige Franciscus fra
Assisi fremstilles prædikende for Gæssene, der svare ham i Kor . . .

En overlegen Intelligens, forenet med denne fødte Uforstaaen,
der i sig selv kan give stærk Overbevisning, og saa en stejl
Oprigtighed, som i sit Princip ikke kender Hensyn og derfor dobbelt
hader Hykleri, ja jævnlig søger det udæskende Paradoks — det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free