- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
297

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Edvard Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edvard Brandes

297

giver en Personlighed, som hurtigt skal træde frem i forreste
Række. Den vil ikke uvilkaarligt vække Venskab, men vel en
frygtblandet Respekt og en irriteret Modstand, der atter og atter
tirret kan blive til Had.

Den, der saa hastigt og stærkt henleder Opmærksomheden
paa sig, vil skabe et udpræget Genbillede i den offentlige Mening.
Da Edvard Brandes først ret var bleven udskilt fra sin Broder, stod
han som den kolde Hader og ufølsomme Bespotter. Men dette
Billed, der jævnlig holdtes op for ham til Beskuelse, virkede vel
igen æggende tilbage paa ham, drivende ham yderligere ud,
hidsende ham trodsigere frem. I det Hele kunde det være interessant
at undersøge, hvilket Produkt de fremtrædende Personligheder er
af egen Virken og dens Aftryk i den offentlige Mening, i
Publikums- Forventningen.

Nu blev den offentlige Mening unægtelig af særlig Magt under
Modstanden mod den ny Tids Mænd. Om deres Eneberettigelse
kunde Edv. Brandes efter sin Natur ikke nære Tvivl. Allerede
den loyale, prøvende og vejende Holden-igen forekommer ham
som stædig Forstokkethed. Men da Modstanden organiseredes af
Aandens smaa Bestillingsmænd og Misunderne og de ganske
Ufor-staaendes Hob, gik Harmen ham over i Blodet med bitre Vædsker.
Især da Venne-Frafaldene kom. De frafaldne blev for ham til fejge og
Hyklere og Madstræbere alle til Hobe, ogsaa de, hvem deres
Udvikling naturnødvendigt førte ad egne Veje — eller der blot ikke
egnede sig til stram Eksercits. Og med sin praktiske Sans
udviklede Dr. E. B. sig til en ivrig Partifører, som ud fra sin ikke alt
for store Ærbødighed for Medmenneskers Særmeninger — et
Regnestykke kan jo dog kun have ét Facit — forlangte Retningen
holdt og Feltraabet præcist.

Men stærkt væbnet som han stod, og stiv i sin Rustning, er
man undertiden, gennem en krampagtig Voldsomhed, der ikke er
Usikkerhed fremmed, bleven mindet om den anstrengte
Tagen-Stilling ved hans første Fremtræden.

„Du tror mig saa kold og klog, Marie, og jeg er blot som
den, der for ikke at blive forlegen gør mig overmodig" — siger
en af Dr. Brandes’ Heltinder, som næsten alle i paafaldende Grad
taler med deres Forfatters Tunge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free