Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Edvard Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Edvard Brandes
Livsbeskheden hos „Prædikeren" saa lidt som de store Tragikeres.
Den er i sit Væsen nærmere beset det hverdagslige Samfund og
Borgerskabets lille Lov. Men kun den Lov har i sidste Instans
Magt, som vi selv bærer i vore Hjerter. Er da Dr. Edvard
Brandes oprindelig nogen ret borgerlig Natur? Flygtig betragtet, ikke.
Dog lad os se —
Rent iagttagelsesmæssigt er det københavnske Borgerskab
hans Milieu, det eneste hvor han føler sig hjemme. Det
velstaa-ende Grossererhus, Strandvejs-Landstedet, det halvfattige
Embedsmands-Hjem ... det er den Luft, han kender. Til Tider kan
hans Skildrings-Kreds synes saa uforanderlig som et Teaters
evindelige Stuedekoration, hvor der kun flyttes lidt om paa Møblerne.
I „Et Besøg", der foregaar paa Landet, vejres ikke en Luftning fra
Avlsbygning eller Marker — i Virkeligheden en lidt fjernere
Strandvejsvilla. Hvor han, hvad yderst sjældent sker, skildrer
Figurer hentede andetsteds fra, som nu i „Vera" eller »Haardt imod
Haardt", aner han aabenbart ikke, hvordan Ordene falder dem i
Munden.
Hans Idealer — Ordet lyder for stort og bruges ikke gærne
i det borgerlige Livs Forstandighed. Men hans fornuftigt tilsigtede
Normal-Maal er en økonomisk betrygget, uafhængig Tilværelse
med personligt Alburum og rigelig Adgang til de haandgribelige
Samfunds-Nydelser — med alle moderne Bekvemmeligheder. Hans
Ulykkes-Billede er modsat at skulle leve i Usikkerhed med
Pinagtighederne, Kniberiet og al den forpligtende Smaalighed, som en
velhavende Bourgeois mest af alt afskyer, fordi hans Higen ikke
kender højere Maal, og fordi han har set, maaske oplevet den
Slags. Dette Livssyn gaar igen hos hans Personer, ogsaa hos dem,
der øjensynlig staar Forfatterens egne Fornemmelser nærmest.
Visse af deres Ytringer — eksempelvis om det ønskelige i at bo i
eget Hus — genfinder man i Avisartikler af ham. Den ømskindede
Frygt for Udkommet og Hverdags-Vrøvlet er det uangrebne
Ledemotiv i flere af Skuespillene.
Selv den Udlængsel, der mærkes i et Par af Skuespillene, er
paa ingen Maade uborgerlig: den drager Folk til Rivieraen, naar
Eftervinteren bliver for kedsommelig herhjemme. Sandt nok,
Kaptajn Gerhard agter sig til Afrika, men han kommer der jo heller
ikke. Og mon det teoretiske Afrika, han agter sig til paa
Udforskning sammen med Helene, ikke skulde ligge lidt mere i
Nærheden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
