- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
310

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Edvard Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310

Edvard Brandes

havde arbejdet for, satte han al sin Autoritet ind paa at slaa den
Sag overende. De Folk skulde ikke have et Teater til!

Det er i frisk Minde, hvilken burlesk og pinlig Afslutning
dette bedrøvelige Kapitel af den Edv. Brandes’ke Førerkrønike tog.
Da denne kloge og køligt nøgterne Mand i Desperation havde ladet
sig drive til Duel med en ung Skuespiller, som han først havde
erklæret for ude af Stand til at fornærme sig, forlod han dermed
den Teaterkritik, som længe havde været ham til saa stor en
Ære . . . Vilde Goldschmidt ikke her have anet en hævnende
Nemesis, der rev ham Fører-Distinktionerne af Skulderen?

Med „Primadonna" genoptager Brandes sin Virksomhed som
dramatisk Forfatter. Komedien er et nydelig tænkt og magert
udført Stykke Teater omkring en Primadonna, der er udrustet med
saa vittige og kløgtige Replikker og en Overlegenhed, som Dr.
Brandes sikkert selv vilde have brilleret med i disse Situationer,
hvis han havde været den skønne Frøken Lili ... Men han e r jo
ikke hende.

Det følgende Skuespil, „Udenfor Loven" er anderledes
personlig værdifuldt. Her byder Forfatteren os den karakterfulde og
tørre Type paa den graa Romantik, der krystalliserer sig som
Resultatet af Stemningerne efter Bruddet og Rejsen.
Udenværkerne er det velhavende borgerlige Hjem (Teatrets fine Stue),
Faderen, Moderen, den familiesnobbede Svoger, den
eddikesøde Tante osv. med eller uden Navne, men uden Antydning af,
hvem disse Folk er, hvorledes Livet har præget dem og bestemt
deres Samliv. Det er Teater-Rekvisitter, som stilles op om de
ideelle Hovedfigurer, den frigjorte unge Kvinde og Kunstneren,
der kaldes Komponist. Alt det udenoms, som er den unge Piges
Oprør mod Familien, da den vil tvinge hende til at opgive sin
kompromitterende Ven, og tilsidst hendes Opgør med den — i
skematiske to og to-Samtaler — er Regissør-Arbejde med tydelige
Mindelser om Sudermanns „Hjemmet". Alene de tos Samtaler
fængsler.

Jeg ødelægger dit Rygte, siger han. Vi kan ikke ses mere.
Jeg kan nu svinde bort fra din Synskreds. Hvis du rejser med
mig, har du kun mig og — uden mig vil du være fuldkommen
alene — midt i Menneskevrimlen, hvor tusind Forholds- og Sam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free