Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Steenstrup: Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Historieskrivningen i Reforrnationsaarhundredet
fremsætte Krav paa danske Landsdele og efter at det ved Magt
havde tvunget Konge og Folk til at .afstaa dem, er det hændt, at
Tysklands Historikere, selv de ypperste og berømteste blandt dem,
ikke har kunnet give en blot nogenlunde retfærdig Skildring af
de Tidsrum, der gik forud for Krigen, eller overhovedet af
Danmarks Forhold til Hertugdømmerne eller Tyskland. I det hele
har der efter de store Sejre i Nutiden i den tyske Opfattelse af alle
Folkeslags Skæbner været mærket en Lovprisning af den stærkeres
Ret; Sejrene og de fuldbyrdede Kendsgerninger har altfor meget
været ansete for den rette Maalestok for Bedømmelsen; der har
visselig ikke været noget Haab for Cæsars Modstandere. Selv den
berømte tyske Filolog og Historiker, som nylig lagdes i Jorden,
har haardt og umedlidende betonet, hvordan Historien i sin
uforstyrrelige Gang uden Medlidenhed opsluger de Folk, som ikke har
Staalets Haardhed saavel som dets Smidighed.
I Modsætning hertil kan det sikkert siges, at under den rige
Udvikling af Historieskrivningen, som har fundet Sted i Danmark
i Kong Kristian IX.s Tidsalder, er vort Forhold til Tyskland
gennem Tiderne bleven ransaget saa nøgternt og med saa stor
Forsagelse af alt, hvad der kan kaldes fædrelandsk Overmod, at
maaske endog Angsten for at staa paa et altfor nationalt Stade
kunde synes for stærk. Ingen tør vel nægte, at den højsindede
Maade, hvorpaa vor Konge — den Danske, som havde lidt
haar-dest og for hvem Opgaven maatte falde vanskeligere end for
nogen anden Dansk — har vist, at man kunde se med Ro i Sind
paa det tilbagelagte, naar man saa’ trøstig fremad, og at man
skulde betragte det svundne ikke som det, der skal glemmes, men
hvoraf der skal læres, har været et lysende Eksempel for alle.
Vender vi nu Blikket til Reforrnationsaarhundredet, er det
værdt at iagttage, hvorledes man i Frankrig, om man end ikke
havde oplevet en Befrielse fra en fremméd Magt, dog havde
gennemgaaet en saa stor Forandring af Kultur og statsretligt Liv, at
man saa’ paa de lensretlige og andre middelalderlige Institutioner
som en svunden Tids Barbari; man vendte sig derfor en god
Stund bort fra Studiet af Middelalderen, og denne Følelse forblev
delvis i den følgende Tid, den steg i Styrke i det 17de og 18de
Aarhundrede og bidrog sit til at bane Vej for Revolutionen.
Og nu Sverige — det var bleven befriet fra Unionstidens
Byrder og Kong Kristian II’s Tyranni, man skulde synes, at
Svenskerne kunde se med Ro paa Fortidens Historie, og dog lurede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
