Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Steenstrup: Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Historieskrivningen i Reforrnationsaarhundredet
II
Renaissancen havde bragt det glade Budskab om, hvordan
alle sanselige og aandelige Kræfter besad Mulighed for
Fuldkommengørelse, den havde fremsat sin Lære om den store
Harmoni, der bor i Mennesket, og saa kunde Længslen efter den
skønne Enhed dog ikke opfyldes under Trykket af den gamle
Troslære, der saa ubarmhjertigt stillede Menneskets sanselige Side
som en Fjende over for dets aandelige Halvdel og skilte de
oversanselige Tanker og Formaal fra andre Evner og Drifter i den
menneskelige Natur. Saa kom Reformationen, som lærte, at
Gud stod midt i den jordiske Verden, og at alle Fag kunde tjene
Gud til Ære. Videnskaberne fik som en ny- Indvielse, og det er
Reformatorernes store Ære, at de ogsaa har hævdet Historiens
Betydning for Folket. Luther siger saaledes, at „Historien er en
saare kostelig Ting, thi hvad Filosofi, vise Mænd og al Fornuft
kan lære og udtænke om, hvad der er nyttigt til et ærligt Liv,
giver Historien med Eksempel og Begivenhed i vældig Grad, stiller
det ligesom for Øjnene, som om man var til Stede derved og saa’
det ske paa den Maade." „Derfor er Historieskriverne de
allernyttigste Folk og bedste Lærere, saa at man aldrig nok kan ære
og prise dem og sige dem Tak." Melanchton, der selv flittig
dyrkede Historien, hævder ved alle Lejligheder Historiens slore
moralske Betydning. Ved Studenternes Aftenbord her paa
Kommunitetet skulde der læses op af Melanchtons Verdenskrønike eller af
et andet historisk Værk. Men Luther taler dog ogsaa om dem,
som udsmykker eller forvansker Historien til Gunst for deres
Fædreland og Ugunst mod de fremmede, saa at Guds Værk bliver
skammelig fordunklet, saaledes som Pavens Hyklere hidtil har gjort
og endnu gør det og man til sidst ikke véd, hvad man skal tro.
Det var nu ingenlunde tilfældigt, at Reformationstiden ogsaa
bragte Historieskrivningen den store Vinding at skabe den
historiske Kritik. Det var jo hin Tids Tanke, at alting skulde
man selvstændig undersøge, og saaledes gik man da ogsaa til en
Prøvelse af, hvad der var fortalt om Kirkens Historie. Af det store
kirkehistoriske Værk, der gerne kaldes „de Magdeburgske
Centu-rier" og som blev saa betydningsfuldt som Mærkepæl i
Videnskabens Historie, er det første Bind tilegnet Kong Kristian III og
Kong Frederik II, og man hører her straks i Indledningen som en
Domsbasun over den katolske Kirke og dens Historieskrivning:
„Gentagne Gange har Djævelen opvakt nogle fanatiske og for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
