Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Steenstrup: Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27 Historieskrivningen i Reforrnationsaarhundredet
blindede Mennesker, som skammelig har besudlet og formørket de
største Ting i den kristne Religion med afskyelige Opdigtelser og
filosofisk Gøgl, opspunden i blinde og vanvittige Menneskers
Hjerne." Det var Matthias Flacius, som var Værkets Hovedleder,
en lidenskabelig Mand, hvis brændende Aand drev ham til skarp
Optræden mod Melanchtons vaklende Svaghed, men ogsaa førte
ham til disse ihærdige og skarpsindige Studier, der lod ham og
de andre Magdeburgske Centuriatorer bringe Kirkens Historie et
saa langt Skridt fremad og skabe en virkelig historisk Kritik. En
af Magdeburgernes Hjælpere havde rejst i Danmark for at
gennemsøge Arkiverne og var med Kong Kristians Anbefalingsskrivelse
draget videre til Skotland. De magdeburgske lærde skrev til
Kong Frederik om, hvordan den arme Lazarus Kristus overalt
lider Nød, og bad ham opfylde det af hans Fader givne Tilsagn
om Understøttelse, hvad ogsaa skete.
Det er jo imidlertid ikke nok, at Reformatorerne hævdede
Historiens Betydning — og vort Universitet fik 1589 en Professor
i dette Fag — man maa ogsaa spørge om, hvilken Plads mellem
Fagene Historien indtog, om den fik en selvstændig Stilling eller
kun var Tjenerinde for de andre Videnskaber. Ja, det lader sig
ikke nægte, at Historien overalt maatte gøre en Tjeners Gerning.
Da Professor Jens Andersen Sinning paa Kristian Ill’s Tid skal
bestemme dens Plads, henfører han Historie og Kronologi sammen
med Geografi og Regnekunst til Fysikken. Peder Palladius dømte
dog rettere, da han satte Historien hen til Etikken og særlig
dens praktiske Del om hvordan enhver skal opføre sig offentlig
og privat og kan undgaa Vanære, Skændsel og Uretfærdighed. I
Sverige vilde man have Historien betroet til Professoren i latinsk
Poesi, altsaa som et Fag under Veltalenheden. At Historien skal
være en Tjenerinde og Hjælperske, fremhæves idelig af Melanchton,
som særlig betoner dens Værd for Fyrsterne og dem, som styrer.
Den skal ogsaa være et Værn og et Skjold for Landet, og
Fyrsterne — siger Luther — skulde have Optegnelser om hele deres
Regimentes Historie og efterlade det til Efterkommerne. Nutidens
Frygt for at skrive netop Samtidens Historie kendtes ikke; allerede
1542 opfordrer Melanchton Kristian III til at lade Peter Svave
eller Hans Svanning skrive Landets Reformations Historie. Som
ingen Sinde tidligere var det ogsaa gaaet ind i vore Statsmænds
Bevidsthed, at man maatte have historisk Viden. Om Kansleren
Johan Friis hedder det, at han var udmærket forfaren i „ de gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
