Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Skønlitterær Kunstundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skønlitterær Kunstundervisning
329
være eksempelløs, mæler Kunsthistorikeren ikke et Ord. Kun et
enkelt Sted (p. 318) strejfes ganske en passant en malerisk
Ejendommelighed hos Correggio, og det er betegnende for Lange, at
han kim omtaler den som en Betingelse for Løsningen af et
formalt Problem. Efter denne Undersøgelse, der som sagt behandler
Maleren, som var han Billedhugger, fastslaar Lange, at Correggio
.overhovedet opgav Respekten for det menneskelige i hele dets
Omfang* (p. 320), og siger herom: „Et Hovede, som man vil betragte
med Hensyn til dets aandelige Indhold og Udtryk, ynder man ikke
at se saaledes, at Næsens Underflade kommer til at spille en
Hovedrolle i Trækkene, at man ser uhindret ind i Næseborene, at
Pandens Flade bliver usynlig osv., og en hel Figur, som man vil se
for dens Skønheds og Karakters Skyld, foretrækker man at se i
dens fulde Udfoldning." Man ser, at Lange her, ganske uberettiget,
paa Forhaand foreskriver, ud fra hvilke Synspunkter Correggio
burde have malet sine Figurer. Prøv at vende Sætningen om: „Et
Hovede, som man vil betragte med Hensyn til dets Farve- og
Be-lysningsrigdom, ynder man at se i Forkortning, og en Figur, som
man vil se paa Grund af dens Stilling i Lyset og dens illuderende
karakteristiske Bevægelse, foretrækker man at se saa lidt parallel
med Billedfladen som muligt." Den første Sætning eksemplificerer
Lange selv med Michelangelo, den anden kan — med skyldig
Hensyntagen til Malerens Evne til at give Ansigt og Stilling
Udtryksfuldhed — anvendes paa Correggio. De to Malere har ganske
samme Respekt for det menneskelige. En Underarm f. Eks. er for
Michelangelo væsentlig et formalt Problem; derfor fremstiller han
den saa vidt muligt i dens fuldeste Udfoldning (f. Eks. Sibylla
Delphica). For Correggio er den samme Underarm væsentlig et
malerisk Problem; derfor maler han den i den Forkortning, der
byder den rigeste Farveskala (f. Eks. Madonna di S. Giorgio).
For-øvrigt er Lange ikke heldig i sit Valg, naar han paa Correggios
Bekostning fremhæver netop Michelangelo. Thi hos denne finder
man Forkortninger, der er mindst lige saa voldsomme (o:
respektstridige), ja han gyser end ikke tilbage for at lade os se selve Gud
Fader lige op i hans aabne Næsebor. Lange forarges over, at
Correggio forkorter et Ansigt til hen mod det usynlige, men han
glemmer, at hos ham er denne Forkortelse Undtagelsen, og han
glemmer navnlig at minde om, at alle de mest fremtrædende
Eksempler derpaa af ham selv hyldes i de varmeste Udtryk og netop
for deres aandelige Indhold. Om Johannes i Apostelvisionen hedder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
