- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
334

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Skønlitterær Kunstundervisning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

334

Skønlitterær Kunstundervisning 334

tegner denne Egenskab og dens Vækst som hele Indholdet i
Kunstnerens Udvikling som Figurmaler. Da Correggio har malet
S. Giovanni baade paa et af sine tidligste og paa et af sine seneste
Billeder, og Helgenen er anbragt i samme Situation paa begge
Billeder, er det naturligt, at Lange begynder med en
Sammenligning af disse to Figurer. Om S. Giovanni paa Madonna di S.
Francesco hedder det: „Han ser ud mod Beskueren med sit
glødende Blik og peger, som Johannes jo altid gør, op imod
Kristus-barnet. Det er en meget lyrisk og egentlig ikke nogen streng
Skikkelse; men det er dog en Mand, ikke alene med Skæg paa
Hagen, men ogsaa med Vilje i Hjertet, en Sværmer og Ivrer med
et let Anstrøg af asketisk Liv." Den samme Helgen paa Madonna
di S. Giorgio skildres saaledes: „En ganske glathudet, vellystig
Dreng i Pubertetsalderen, med et fyldigt Faunshoved, med
Mund-vigerne borede leende op i de tykke Kinder, og med et Par store
Øjne, som visselig ikke gløde af hellig Alvor og Iver. Hans
Stilling er ubeskrivelig magelig, kælen og uærbødig, og hans
Pegen paa Kristusbarnet gaar ud paa intet mere, end at det er
en mageløs sød Unge, der som saadan nok er værd at se paa.

–Her er al Karakter, baade i etisk og historisk Betydning

udslettet: den vældige Bas er slaaet over i en rent kastratagtig
Diskant" (1. c. p. 306 f.). Er det muligt, at disse Linier kan være
skrevet af Menneskeskikkelsens Kunsthistoriker, af Forfatteren til
„Figuren og dens Navn"? Paa det ældre Billede staar S. Giovanni
lige ved Billedfladens Rand, og Figuren er i det store og hele
parallel med denne; selv den Arm, der peger paa Kristus, er paa en
alt andet end selvfølgelig Maade tvunget ind i denne Parallel litet;
det samme gælder Ansigtet, hvor den næsten pinlig vertikale
Næseryg adskiller to ganske symmetriske Halvdele; Panden er ligeledes
ganske vertikal, men overskygges for Resten næsten helt af det
svære brune Haar; et stort Skæg dækker hele Underansigtet;
Legemet skjules omtrent ganske af Dragten (brunrødt over en
ubestemmelig graalig Farve); hele Figuren er bevæget efter en enkelt
spæd Kurve, og man kan tydelig se, hvor den pur unge Kunstner har
nydt at lade denne tegne sig skarpt mod Baggrundens Søjle, men
den er yderst svagt motiveret i Figurens Situation; Lyset falder
omtrent lige forfra, hvad der yderligere forøger Figurens Fladhed;
(jeg skylder Maleren at minde om, at S. Giovanni paa alle
Punkter er den svageste og mest gammeldags af Billedets Skikkelser).
Paa det senere Billede staar Døberen i Profil; den højre Fod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free