- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
350

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Torp: Straffelovens Revision

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

350

Straffelovens Revision

lig fjernt — de ligesom ser og føler det ikke, for det sker alt
sammen bag Laas og Slaa og tykke Mure. Hertil bidrager bl. a.
ogsaa Mangelen paa Offentlighed og Mundtlighed i vor
Strafferetspleje og den ringe Interesse for ikke at sige Mangel paa Forstaaelse,
som de ledende hidtil har vist over for disse Spørgsmaal. Naar
ikke netop en sensationel Forbrydelse sætter Sindene i Bevægelse,
passer derfor Borger og Bonde sin Dont og overlader roligt
Forbryderens Behandling til Ret og Politi og til Fagmændenes
Drøftelse som noget, der ikke angaar dem. Dette er dog en arg
Misforstaaelse. Ganske vist er Forbryderne kun en ringe Del af Folket og
Straffen kun et enkelt og ingenlunde det vigtigste Middel i Kampen mod
Forbrydelsen, men ligesom Forbryderne dog ogsaa er vore
Medborgere — de ulykkeligste og til vor Omsorg mest trængende
Medborgere — saaledes er en slet Straffelovgivning en Ulykke, som
sætter sine Spor dybt i Samfundet. Indeholder den urimelige mod
hele Tidsaanden stridende Bestemmelser, kan disse en skønne Dag
ramme enhver af os eller dog vore paarørende. Men er den i hele
sin Grundopfattelse forfejlet, anvender den i det store og hele
uheldige — virkningsløse eller demoraliserende — Straffe, straffer
den strengt, hvor der ikke burde straffes eller dog kun straffes
mildt, og savner den omvendt den fornødne Alvor og Strenghed,
hvor denne tiltrænges, saa rammer det os alle dagligt, selv om vi
ikke er os dette bevidst. Om det gældende Straffesystem er egnet
til i større Omfang at standse de begyndende Forbrydere — oftest
Børn eller unge Mennesker — ved deres første Skridt paa
Forbryderbanen, eller om det tværtimod ved en uhensigtsmæssig
Behandling positivt bidrager til, at Flertallet af disse Begyndere
udvikler sig til professionelle Forbrydere, det er ikke blot af største
Betydning for den almindelige, os alle vedrørende Sikkerhed
for Liv, Lemmer og Gods; det vedrører os tillige i allerhøjeste
Grad som Skatteydere. Thi de Beløb, som Strafferetsplejen og
Straffefuldbyrdelsen aarlig koster Ståt og Kommune, bestemmes
herved; og det drejer sig her om meget store Beløb, der tælles i
Millioner. Hertil kommer de indirekte Virkninger, den store
Forøgelse af Fattigbyrden, som skyldes Forbrydernes Familie og dem
selv, naar de som ældre opgiver Forbryderbanen — hvad ret
hyppigt sker, — men netop paa Grund af deres Fortid vanskeligt
eller slet ikke kan forsørge sig selv. Men endelig kan et
civiliseret Samfund dog ikke se bort fra det Ansvar, som det paadrager
sig over for selve Forbryderen, særlig da naar denne er umoden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free