Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Torp: Straffelovens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
Straffelovens Revision
jeg senere gennem Eksempler skal belyse, præger Straffelovens
enkelte Bestemmelser, maa vi i Nutiden anse som ganske forfejlet.
— Den naturvidenskabeligt skolede Aand, som langsomt men
sikkert vinder Fodfæste ogsaa i den almindelige Bevidsthed, har
grundigt undergravet den blinde Tro paa, at den menneskelige
Vilje staar hævet over den alt andet beherskende Aarsagslov. Og
ganske særlig har de sidste 30 Aars rent empiriske Studium af
Forbryderens Naturhistorie og Forbrydelsens Aarsager ganske taget
Grunden bort under de gamle Opfattelser af Forbrydelse og Straf.
Statistikkens Tal lige saavel som den mere specielle Undersøgelse
af de enkelte Forbrydere og Klasser af Forbrydere lærer os, at
Forbrydelsen er et ganske naturligt Produkt af givne Aarsager —
dels individuelle, medfødte Egenskaber, dels en Række udefra
kommende Paavirkninger, Opdragelse, Omgang, Arbejdsforhold,
Sygdom etc. Hermed falder den moralske Indignation og dens
Frugt, den retfærdige — blinde — Gengældelse. Straffens
Opgave bliver at bekæmpe Kriminaliteten’ som ethvert andet
Samfundsonde ved at opsøge og saa vidt muligt fjerne dens Aarsager
— eller, for saa vidt dette sidste er umuligt, ved at modarbejde
deres Indflydelse rationelt paa Grundlag af Erfaringen.
Erfaringen lærer os videre, at Forbryderne — selv bortset fra
alle individuelle Særegenheder — hører til højst forskellige
Kategorier. Uden her at komme ind paa Enkeltheder skal jeg blot pege
paa Modsætningen mellem paa den ene Side forbryderske Børn og
helt unge Mennesker og paa den anden Side de modne Forbrydere
og inden for de sidste igen paa Modsætningen mellem de saakaldte
Lejlighedsforbrydere, der under en i øvrigt lovlydig Tilværelse en
enkelt Gang eller enkelte Gange med længere Mellemrum og
under Indflydelsen af ganske særlige Omstændigheder begaar en
Forbrydelse, og Vaneforbryderne, af hvilke atter de professionelle
Forbrydere danner en særdeles vigtig Underart.
Naar Straffens Opgave skal være ikke den blotte Fyldestgørelse
af den blinde Retfærdigheds Krav, men en praktisk virksom
Modar-bejden af Kriminaliteten, er det øjensynligt af største Vigtighed, at
den Behandling, vi undergiver Forbryderen i første Linie afpasses
efter, af hvad Art det Individ er, som vi skal behandle. Den Straf,
som er paa sin Plads overfor et Menneske, der trænger til en
øjeblikkelig moralsk Opstrammer — en Advarsel eller en Skræk i Blodet
— kan og vil i Reglen være ganske forfejlet over for en Person,
som ifølge sin Natur og hele sin Fortid trænger til den langsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
