Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Torp: Straffelovens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363 Straffelovens Revision
de mildere Tilfælde med Advarsel, betinget Straffedom, Bøder eller
for de helt unges Vedkommende med Tvangsopdragelse, medens i
de mere graverende Tilfælde samt i Gentagelsestilfælde en
forholdsvis langvarig, alvorlig og med Arbejdstvang forbunden
Frihedsstraf maa anvendes. Med andre Ord, medens Straffelovens System
er at straffe altid, men lidt, er det paa Studiet af Straffens
Virkning byggede Erav, at der straffes saa sjældent som muligt, og at
navnlig Fængselsstraf saa længe som muligt undgaas, men at til
Gengæld denne, naar den maa anvendes, gøres saa streng og
alvorlig, at der er Haab om, at den kan virke. De korte
Frihedsstraffes skadelige Virkninger, hvorom alle opmærksomme Iagttagere
længe har været paa det rene, bekræftes ogsaa af Statistikken,
der viser, at Tilbagefaldsprocenten blandt de til Strafarbejde dømte
er 6 å 7 Gange saa stor for dem, der forud har været straffede
med mindre Straffe, som for dem, der indsættes i Strafanstalten
uden tidligere at have været straffede.
Det er kun fra en enkelt Side — ved at fremdrage nogle faa
typiske Udslag af det forældede og ganske urigtige Grundsynspunkt,
paa hvilket Straffelovens Regler hviler — at jeg i det foregaaende
har søgt at paavise Nødvendigheden af en gennemgribende Revision
af vor Straffelovgivning. Mod talrige andre Bestemmelser i
Straffeloven kan der med samme Ret rejses en Uge saa alvorlig og
begrundet Kritik. Her skal blot eksempelvis peges paa Straffelovens
højst uklare og sikkert ogsaa reelt urigtige Bestemmelser om
Tilregneligheden og om de subjektive Betingelser for den enkelte
Handlings Strafbarhed — Forsæt og Uagtsomhed — samt den
altfor ringe Hensyntagen til Motivets Betydning for Strafbarheden.
Ligeledes kan nævnes Straffelovens Meddelagtighedsregler, der paa
den ene Side ved deres kunstige og ganske overflødige Indviklethed
volder Fortolkningen de største Vanskeligheder, efterlader en Række
Tvivl og ofte nøder til højst unaturlige Distinktioner og paa den
anden Side ganske overser det skærpende Moment, som
regelmæssig ligger i selve det, at flere medvirker til en Forbrydelse.
Endelig er der Straffelovens Gentagelsesregler. Paa den ene Side
udstrækker disse en Doms Gentagelsesvirkning altfor langt, idet f. Eks.
et i og for sig ubetydeligt Lejlighedstyveri har den almindelige,
meget strafskærpende Virkning paa et lignende, senere begaaet
Tyveri, selv om der er forløbet f. Eks. 8 å 9 Aar efter Udstaaelsen
at den første Straf, inden det andet Tyveri begaas (Grænsen er
10 Aar). Paa den anden Side er Gentagelsesreglerne begrænsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
