Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. III. Monrad i Vester-Ulslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
Bidrag til Monrads Biografi 80
ske Deltagere for at fejre Mindet om deres Ungdomsfærd.
Hovedtaleren ved denne Lejlighed berørte særlig Lehmanns og Monrads
Ridehustaler.
„Lehmann,* sagde han, „besad i den lykkeligste Forening Snille,
Storhed i Tanken, Virtuositet i Sprogets Behandling, Formsans, Stemme,
ydre Fremtræden, Plastik — kort sagt alle Forudsætninger for at være
en stor Taler, men hvor over al Maade glimrende og elektriserende hans
store Tale end var, saa undgik den dog ikke, og det vel med Rette,
„Corsarens" satiriske Revselse for i den sidste Akt af sit Foredrag at
have opgivet den episke Form og i Stedet valgt den dramatiske, idet
han arrangerede en Edsaflæggelse å la Wilhelm Tells fjerde Akt. Vi
mindes vel denne flammende Epilog — senere maaske med noget
blandede Følelser, om vi end dengang, henrevne som vi var, ikke gjorde
os rigtig Rede for Rækkevidden af de Løfter, der affordredes os." —
Om Monrads Tale hedder det derpaa, at „denne Skaal vel aldrig, hverken
før eller siden, hvor ofte den end er bleven udbragt, i Tankernes Dybde
eller i Formens Fuldendthed har været overtruffen, eller, man fristes til
at sige, kan overtræffes."
Monrads Styrke laa dog paa denne Tid væsentligt i hans
journalistiske Virksomhed, og i den Henseende var han dengang
vistnok den første i Norden. Hans Arbejdsmetode, som nu ikke altid
følges, bestod i aldrig at behandle et Spørgsmaal, uden at have
sat sig grundigt ind i hele det paagældende positive Stof og have
underkastet det en omhyggelig Overvejelse fra alle Sider og i alle
dets Konsekvenser, først derefter skrev han og udtalte sin Mening
klart og skarpt, uden Fraser og Tvetydighed. Hans Stil kan ofte
forekomme os vel abstrakt og akademisk, og Billeder og Vendinger
minder ikke sjældent om hans gammeltestamentlige Studier. Men
dengang stødte dette ikke, da det Publikum, for hvilket han skrev,
for største Delen var universitetsdannet. Senere da han vendte sig
til en videre Kreds, blev ogsaa hans Stil mere populær, og allerede
nu kunde hans demokratiske Natur undertiden bryde igennem i
Lignelser, hentede fra det daglige Liv og de stedlige Omgivelser.
Naar han behandlede et almindeligt Spørgsmaal, var hans Tone
rolig og hans Anskuelse altid moderat, men var hans Indignation
bleven vakt, kunde han i høj Grad blive aggressiv, uden at han
dog nogen Sinde i sin Polemik mod Personer overskred det
sømmeliges Grænser. Hans sædvanligste og skarpeste Vaaben var Ironien,
og der kunde stundom være noget næsten dæmonisk i den
Ubarmhjertighed, hvormed han hudflettede sit ulykkelige Offer.
Undertiden kunde den ogsaa anlægge en humoristisk Forklædning, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
