Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. III. Monrad i Vester-Ulslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Bidrag til Monrads Biografi 382
saa’ ikke, at naar en Nationalitet bliver sig fuldt bevidst, vil den
ogsaa forlange at faa en national Regering, og han tog ikke i
tilstrækkelig Betragtning, at hvad der for et Aarhundrede tidligere
maaske havde kunnet lade sig gøre, var nu blevet umuligt og at
Kløften mellem Dansk og Tysk efterhaanden var bleven saa bred,
at ingen Fællesforfatning kunde spænde over den. — Da det saa
var blevet ham umuligt at fastholde nogen Illusion i den
Henseende og han saaledes var stillet ligeover for Alternativet, afgjorde
hans Følelse for Magtens Betydning hans Valg: han foretrak
Stats-enheden for Friheden, idet han smigrede sig med det Haab, at
Absolutismen kunde blive et blot forbigaaende Overgangsled.
Endelig var han Skandinav. Men ogsaa i dette Spørgsmaal
kom hans Grundanskuelse om Nationalitetens kun relative og
sekundære Betydning paa det politiske Gebet til at skille ham noget fra
dem, der troede, at der allerede nu var tilstrækkelig Grundvold
for en nærmere politisk Forbindelse mellem de 3 nordiske Lande.
Efter hans Mening var dette for tidligt, først maatte fælles
Interesser udvikles, der saa, understøttede af det oprindelige Slægtskab
mellem Folkene, kunde medføre en Tilnærmelse, der, naar Tidens
Fylde kom, kunde gaa over til en politisk Forbindelse.
Men den Særstilling, M. saaledes til Dels indtog, hindrede ikke,
at det liberale Parti med udelt Tillid saa’ op til ham, og
Regeringens Tilhængere havde Respekt for ham, dels fordi de frygtede
hans skarpe Tunge og Pen, dels fordi de anerkendte hans
betydelige Dygtighed og hans relativt moderate Anskuelser. Det sagdes
almindeligt, at A. S. Ørsted var meget følsom for hans Kritik, og
Goldschmidt, der i „Corsaren" ellers ikke skaanede nogen som helst
anden offentlig Person, gjorde aldrig M. til Genstand for sine
Karikaturer og Vittigheder, fordi, som han skrev, „man angriber ikke
den Mand med en Knappenaal, som man føler maa angribes med
en Lanse". — Vel havde de forløbne 6—7 Aar været meget
anstrengende, og de havde bragt ham mange Skuffelser, men han
havde dog følt sig lykkelig i sit Arbejde og ved den Paaskønnelse,
hans Bestræbelser mødte, og især i sit Familieliv. Hans begavede
Hustru havde i den daglige Omgang med ham udviklet sig til en
forstaaende Deltagerinde i hans mangehaande Interesser. Hendes
Fader havde vel baade som god københavnsk Borger og som
Brandmajor „med Oberstløjtnants Karakter", ikke været ret tilfreds med
Svigersønnens Opposition „mod Kongen", men følte sig dog smigret
ved den Hyldest, M. modtog fra mange Sider, og heller ikke dennes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
