- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
388

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. III. Monrad i Vester-Ulslev

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

388

Bidrag til Monrads Biografi 388

af det tyske Forbundsland Holsten med det øvrige Monarki uden
den fornødne Sikkerhedsventil, i den fortsatte Adskillelse mellem
de to kongerigske Stænderforsamlinger, og selv i den Form, i
hvilken det danske Sprogs Ret var hævdet i Slesvig. Men desuagtet
konkluderede han til, at man ikke burde vægre sig ved at foretage
Valg til den paatænkte Forsamling, thi „det kan jo dog være
muligt, at en saadan Samling af Landets Intelligens kan udfinde
Midler, hvorved de truende Farer kan undgaas og Landets Vel
fremmes".

Disse Artikler var skrevne med stor Skarpsindighed og
indeholder ved Siden af de saglige Argumenter interessante almindelige
Bemærkninger. Saaledes indvender han mod Sammensætningen af
„de erfarne Mænds" Forsamling, at der i den næppe vilde findes
den mægtige bevægende Kraft, som udfordres til at fremdrive et
saa stort Foretagende som det at give et Folk en ny Forfatning.
„Der skal store Sejl til at trække en stor Skude, selv om der staar
en dygtig Styrmand ved Roret, vi tror, at kun en stærk folkelig
Kraft, en stor Forsamling, udgaaet ved umiddelbare Valg af Folket
vilde være i Stand til at bære den Byrde." Det er Motiveringen
til Sammensætningen af den grundlovgivende Forsamling. — Ved
at fremhæve den Fordel, der laa i, at Kongen ikke hørte til den
ældre Generation, der havde gennemlevet den første franske
Revolution, eller havde revolutionære Barndoms-Indtryk, idet han derved var
fri for den svundne Tids Genfærds-Frygt og var i Stand til klarere
og besindigere at opfatte den folkelige Frihed, der bevæger sig i
Nutiden, siger han træffende om den historiske og den personlige
Erfaring, at den „har sin mislige Side og det er den, at den
erfarne let forledes til at tro, at hvad han én Gang har erfaret,
bestandigt skal gentage sig, uagtet det kun er i Naturen, at der er
en evig Gentagelse, medens Historiens frie Verdens-Forhold
bestandigt skifter Udseende og forandres i deres væsentlige Beskaffenhed."

Men ved Siden af disse Fortrin kan det ikke nægtes, at disse
Artikler vise, til hvilke urigtige Resultater en saa skarpsindig og
logisk Aand som Monrads kan komme, naar den ikke tager i
behørig Betragtning, at den ikke tør gaa ud fra, at andre har de
samme Egenskaber, som den selv i en usædvanlig Grad besidder,
thi, hvor strengt beviste hans Slutninger end synes, er der dog
næppe nogen, der for Alvor vil tro, at Hensigten med det Aabne
Brev skulde have været, at fremkalde Uordener i København, eller
at Carl Moltke, Ørsted og Bang havde den Plan at berede Vejen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free