- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
391

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. G. Rosenørn: Fra Gammel-Japan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Helbreder-Dæmon

391

Shögun’ens Nederlag i 1868 kendte Landsby mellem Kyoto og
Osaka —, havde en 90aarig Kone sendt Bud efter ham og paa
sit Dødsleje testamenteret ham denne Helbredergejst. Valget, der
skete efter Aandens Ønske, viste sig rigtigt. Silkehandleren faldt,
efter at de dertil egnede buddhistiske Bedeformler var brugte, straks
i den ubevidste Tilstand, under hvilken Magterne fra det hinsides
bemægtiger sig de Organer, som Menneskeaanden for Øjeblikket
har forladt. Han helbredede til en Begyndelse sin Hustru, der i
mange Aar havde været svagelig men nu under Aandens kyndige
Ledelse ved Massage og diætetiske Forskrifter hurtig kom til Kræfter.
Senere havde han, uden at tage Penge derfor eller drage anden
Fordel deraf, bragt flere Folk Helbredelse ved sit oversanselige
Bekendtskab.

Silkehandleren, der kom om Eftermiddagen og af min japanske
Kending og hans Hustru modtoges med de sædvanlige, endeløse
Ceremonier: Knæfald og Buk, og — efter Gæstens uendelige
Vægringer — en Mundfuld Te og en Skaal Boghvede-Makaroni, viste
sig at være en mager, bleg Mand med en spids Næse, hvis efter
japanske Forhold ualmindelige Længde kunde tyde paa, at der
dog mulig nok var en vis Forbindelse mellem Tenguerne og lange
Næser.

Efter en længere Samtale om ligegyldige Ting bredte Patienten
et Tæppe ud paa Maatterne foran Silkehandleren, der sad paa
Hug, med Hænderne samlede foran Brystet i den buddhistiske
Bedestilling og var begyndte at oplæse: „Namu Myö Hö Renge Kyö."
Denne Bedeformel, der er særegen for den ortodokse Præstesekt:
„Nichéren"-Sekten eller „Sol-Lotusordenen" betyder: „Hil
være den ophøjede Lovs Lotus-Sutra". Ved Lovens Lotus
forstaas Verdenshjulet, Verdensaltet, den evigt-kredsende
Uendeligheds Aandslov. Sutra er et Brudstykke af de buddhistiske
Re-ligionsskrifter.

Efterhaanden som Oplæsningen skred frem, lød Bønnen mere
og mere messende og højlydt; de samlede Hænder blev fra
Brystet ført op til Munden, forbi Ansigtet, op over Hovedet og med
en Hjulbevægelse tilbage til Brystet. Lidt efter lidt blev Stemmen
hulkende; Lydene smeltede sammen og blev til en stønnende,
rallende, til sidst næsten gøende Lyd. Der gik et Ryk gennem
Skikkelsen, og Silkehandleren var nu nok legemligt set tilsyneladende sig
selv i Stemme og Bevægelser —; aandeligt talt var han flygtet ud
i Rummet eller havde lagt sig til at sove i sit Nervesystems mest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free