- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
398

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathilda Malling: Hervey-Memoirerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398

Hervey-Memoirerne 398

.Bøger"’: Kort, Kvinder og Mænd1). Da han var færdig med
Studierne i Cambridge, rejste den unge Hervey udenlands. Først
naturligvis til Paris, hvor den fornemme Verden just da af alle
Kræfter forberedte sig til det løsslupne, alt opslugende Orgie, som
man plejer at benævne „La Régence".

Omkring 1718 kom han tilbage til England. Moderen, som
„ængstede sig" for ham (hvad hun rimeligvis havde al Grund til),
ønskede ikke, at hendes Dreng skulde fortsætte Rejsen gennem
Tyskland til Italien, som det først var bestemt. Grevinden af
Bristol havde en Stilling ved Prinsen af Wales’ (senere Georg II’s)
Hof, og da Sønnen kom hjem, vidste hun at skaffe ham Indpas i
Prinsens og Prinsessens nærmeste Omgangskreds. Tonen i
Rich-mond (Tronfølgerens Residens) var paa den Tid i politisk
Henseende yderst oppositionel mod Regeringen og i moralsk
Henseende yderst fri. Desuden var den litterær. Den unge John
Hervey kom straks i stor Yndest. Prinsessen af Wales (senere
Dronning Caroline) var selv et meget godt Hoved, hendes
Hofdamer, Mrs. Howard (senere den bekendte Grevinde af Suffolk),
Mrs. Selwyn (George Sehvyns Moder), Miss Bellenden og Miss
Le-pell var alle i høj Grad kvikke og muntre Damer. Lord
Chester-field var altid en elegant Causør, Bolingbroke en yderst erfaren
og kynisk spirituel Verdensmand, og Popes Vers og Swifts Geni
kastede Glans over Kredsen. Og ganske nær ved Richmond, paa
en Villa i Twickenham, sad Lady Mary Wortley Montagu og skrev
de respektløseste Breve og fandt paa de spidseste Epigrammer.
Hændtes det, at man kedede sig i Richmond (og det paastod jo
Pope, at Damerne nu og da klagede over), saa kedede man sig
sikkert aldrig hos Lady Mary. Men for Resten forekommer det
En ret utaknemmeligt, om Frk. Bellenden og Frk. Lepell nogen Sinde
aabnede deres smaa Munde til Klager, thi et muntrere og mere
interessant Hof med mere spændende og stærkere krydret
Hverdags-Konversation vilde vist vanskeligt kunne findes i Europa. Hvor
man vendte og drejede sig, dansede man nemlig altid i Richmond
paa en Vulkan, og det paa en Vulkan med Kratre baade til højre
og venstre. Det ene altid rygende og ofte ildsprudende Krater
hed Hans Majestæt Kong Georg I og det andet hed Prætendenten.
Medens John Hervey gjorde Prinsessen og Prinsen sin Opvartning
eller „kurtiserede" dem, som det da hed — forelskede han sig i

’) „Books" — sagde engang Hertuginden — ,my books are men and cards.*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free