Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathilda Malling: Hervey-Memoirerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hervey-Memoirerne
401
kommere angaar, findes der ikke meget „karakteristisk
gammeldags" (i alt Fald ikke paa den Maade, som det populært opfattes)
hos dem. Naar Lord Hervey ved Aar 1730 ræsonnerer f. Eks. over
Historieskrivning, gør han det paa næsten samme Maade, med
næsten samme Ord som Brødrene Goncourt — der formodentlig
knap har hørt hans Navn nævne — gjorde ved Aar 1860. Naar
han, som er vokset op under Dronning Annas Krige og saa at
sige i Skyggen af Mariboroughs Allongeparyk (hans Naade var en
Ven og Velynder af Jarlen af Bristol), taler om Fred i Modsætning
til Krig, tænker han, som vi tænker, og naar han, der knap kendte
nogen anden Kreds end den intimeste Hofkreds, berører
Spørgsmaalet om Folkets Rettigheder lige over for sin Fyrste, kan en
frisindet Parlamentariker i vore Dage næppe udtale sig med mere
gennemført liberal Overbevisning. Og alt saa ligefrem, i et Sprog
saa fint nuanceret og levende — saa „moderne", vilde de sige,
som å tout prix ønsker Barok- og Rokokostil over hver Stavelse,
som om det var skrevet i Gaar. Og det er ikke blot Lord Hervey,
som forstaar at skrive paa den Maade. Horace Walpoles Brevstil
— George Selwyns, Gilly Williams, Lady Mary Wortleys, Lord
Carlisles, Fox’s — jeg vilde kunne nævne dem i Dusinvis, og det
ikke blot i England, men ogsaa i Amerika — har de samme
Egenskaber: de skrev aabenbart alle sammen, som de talte, og
fandt det ikke vanskeligt, ogsaa naar de haandterede en Pen, at
betjene sig af deres Hverdagsudtryk. Derfor er de ogsaa alle saa
velsignet tilgængelige.
Sine berømte Memoirer har Lord Hervey ifølge sine egne
Ord udelukkende skrevet for Mennesker, der ligesom han selv
finder „an unaccountable pleasure" i „William Rufus’ rustne
Stigbøjle og Dronning Maries ormædte Stol", som glæder sig mere
over „bag ved Kulisserne at se Historiens Skuespillere* end at
beundre dem, „naar de i fuldt Skrud udfører deres Roller paa den
offentlige Skueplads". Og naar han skrev dette, vidste Lord
Hervey sikkert meget vel, at for de fleste betyder Dronning Marie
ingenting og William Rufus endnu mindre, men han anede ganske
vist ogsaa, at hans Bog paa sin Vandring gennem Tiderne en eller
anden Gang vilde træffe dem, hos hvem visse historiske Navne
fremkalder en sær behagelig Gysen (the unaccountable pleasure!)
og hvem den blotte Titel paa en Bog er i Stand til at love
Timer og Dage af intensiv Fryd. Det er til disse — til disse faa —
Lord Hervey udtrykkelig henvender sig. Men selv om han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
