Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathilda Malling: Hervey-Memoirerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
Hervey-Memoirerne 404
Stenene paa Plads og murede Murene faste. „The City of
London„ The naval Strength of England", „Liberty and Property"
— saaledes, tænker jeg mig, lød de Skaaler, Sir Robert plejede at
foreslaa. Og da Nationen havde vokset sig fuldvoksen i det gamle
Hus, traadte den ud og tog en ny Verden i Besiddelse. Det
19. Aarh.s England, i hvis Lod det er faldet at virkeliggøre Tanken
om et „Større Britaqnien", maa ære og takke den gamle, tykke,
bredskuldrede Sir Robert og give ham en Plads ved Siden af Cecil,
Cromwell og Kong William. Thi disse fire Mænd er
Stor-Britan-niens fire Hjørnepiller.
Skildringen af Walpoles Kamp med Kongeparret — en Kamp,
der førtes med smaa Ord, med Smiger, Ironi, Medynk,
Overrumpling, dagligdags Samtaler paa en Baggrund af alle Hverdagslivets
smaa skiftende Stemninger og den politiske Situations evig
vekslende Afskygninger — er efter min Mening det mest overlegne og
mesterligste, som Lord Herveys fine Pen har udført. Hans
Anekdoter virker yderst oplivende, hans Esprit er ofte uimodstaaelig,
og hans realistiske Øjebliksbilleder er hævede over al Ros; men
fremfor alt andet foretrækker jeg de tre udødelige, rent
menneskelige og i historisk Henseende uvurderlige Portrætter: Kongen,
Dronningen og deres Førsteminister.
Med al sin ubestridelige intellektuelle Overlegenhed er
Dronningen — i alt Fald i mine Øjne — betydelig mindre tiltalende
end Kongen. Hun er haard og glat som en slebet Sten, — Sten
helt igennem. Men det mærkelige er, at han, med al sin
Arrigskab (med andet Ord kan Hans Majestæts Humør ikke betegnes),
sin Gerrighed, sin Grovhed, sin Stædighed, sin naive Egoisme, dog
ikke er usympatisk. Han er modig som en Løve, øm om sin
Hustru og — som Lord Hervey sagde — „han lyver ikke". „Ikke
ofte", svarede Walpole.
Omgangstonen ved dette Hof var mere ugenert, end den var
i Frankrig under Regentens og Hertugen af Richelieus
Glansperioder. Lady Deloraine, de unge Prinsessers Hovmesterinde
stod en Morgen i Forstuen paa Hampton Court med sit yngste
Barn paa Armen. „Det er et sødt Barn, I har dér, Lady
Deloraine", sagde Sir Robert Walpole, som gik forbi. „Hvis er
det? CWhose is it?)* Lady Deloraine gav sig til at le højt og svor
paa, at det var hendes Mands — „men hvad det næste
angaar, saa kan jeg ikke svare for det." Da Kongeparret har bedt
Lord Hervey sørge for, at deres for begge Parter yderst kompro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
